- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Første Bind. 1883 /
42

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 1 - Ástríðr og de to nordiske r-lyd (Julius Hoffory)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilstrækkeligt med Verner anf. sted at antage, at de have været udtalte
med forskjellig timbre, ti "timbren" er afhængig af mundstillingen,
og på denne sidste kommer det ved bestemmelsen af en lyd først
og fremmest an. Jeg har nu i Kuhns zeitschr. XXIII, s. 531 f.
eftervist, at det sædvanlige evropæiske tunge-r, som Brücke kalder
det alveolære, ikke udtales på samme sted som det alveolære t, d, s,
z, l, n
, men noget længere tilbage i munden, mere hen ad
cerebralstillingen til, og jeg har tillige gjort opmærksom på, at det gamle
indiske r efter pr&#257;tiç&#257;khja’ernes beskrivelse har været udtalt på
samme måde[1]. Det tør da også antages, at dette r, som jeg har
kaldt det gingivale, har været identisk med det fællesgermanske
r og det urnordiske R. Men ved siden af dette findes der også et
andet, virkeligt alveolært r, som fremkommer, når man bringer
tungen i den stilling, som udkræves for at udtale det alveolære
t’ eller s’ (efter Brückes betegnelse), og dette adskiller sig fra det
gingivale ved, som jeg anf. st. har påvist, at have en mere
"hvislende" character og tillige derved, at tungeryggen ved dets
frembringelse er mere hævet op mod ganen, hvorved den
nærmer sig til i-stillingen. Det forekommer mig nu meget
sandsynligt at antage dette rent alveolære r for at være identisk med
de ældre runers &#936;, ti på den ene side er dette opstået af det
fællesgermanske z, hvilket efter al rimelighed har været en ren
alveolarlyd, og på den anden side virker det af z opståede r i
senere nordisk i-omlyd, hvilket fortræffeligt stemmer med det
alveolære r’s ovenfor fremhævede med i nærbeslægtede natur.
Og sandsynligheden stiger efter mit skøn næsten til vished, når
vi betænke, at netop de samme to r-lyd, hvis tilværelse jeg her
har forudsat for urnordiskens vedkommende, den dag i dag


[1] Det beror på en misforståelse, når Sievers ytrer, at jeg har kaldt
"das vordere r1" gingivalt og derimod "das mittlere und hintere r2"
alveolært (Grundzüge der phonetik2, 85-86). Jeg har tværtimod kaldt
den mere fremskudte ("vordere") r-lyd alveolær, det mere
tilbagetrukne, normal-evropæiske tunge-r derimod gingivalt (cfr. mine
oven-citerede bemærkninger i Kuhns zeitschr. XXIII.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:15:59 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1883/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free