Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 1 - Har Haandskrifterne af „Heimskringla“ angivet Snorre Sturlassøn som Kongesagaernes Forfatter? (Gustav Storm)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Af de tre fuldstændige Haandskrifter havde Kringla allerede ved
Midten af det 16de Aarhundrede mistet 1ste Blad (hvorpaa
Fortalen stod), saa at Oversætteren Mattis Størssøn ikke kjendte
Værkets Forfatter; Jøfraskinna havde over Fortalen kun
Overskriften "Konunga sogur ero her ritaðar" og Codex Frisianus kun
Overskriften "Prologus"; og af det paa Island bevarede
Haandskrift citerede i 1609 Arngrim Jonssøn de første Ord i Fortalen
uden at kunne angive dets Forfatters Navn (Crymogæa p. 27).
Alligevel kom i lange Tider ingen væsentlig Tvivl tilorde mod
Peder Claussøns Autoritet, der desuden bekræftedes ved at andre
Skrifter fra Sluten af 13de og fra 14de Aarhundrede
(Jarlesagaen og den store Saga om Olav Trygvessøn) citerede Snorre
Sturlassøn som Autoritet for norske Begivenheder inden et
længere Tidsrum; i nyere Tid har han endvidere faaet en ny Støtte
ved at man har fremdraget Laurents Hanssøns Oversættelse, der
ligeledes ved Fortalen angiver Snorre Sturlassøn som
Kongesagaernes Forfatter[1].
Konr. Maurer var den første, der begyndte at ytre Tvivl om,
at "Heimskringla" i den Skikkelse, vi kjender Værket, er
forfattet af Snorre[2];
han fremhæver, at den eneste Autoritet,
hvorpaa Efterretningen hvilede, egentlig var Laurents Hanssøn, som
ved Benyttelsen af Jarlesagaen og af den store Olafssaga kunde
være falden paa den Conjectur, at Snorre var Forfatteren, – at
Peder Claussøn godt kunde have havt Efterretningen fra Laurents,
"den er ja selber einer Probstei des Guladinges verstehend, ganz
gut noch persönlich gekannt haben kannte", – og at Ole Worm og
senere kun har udskrevet Peder Claussøn. Herimod har jeg i sin
Tid søgt at gjøre gjældende, at baade Peder Claussøns og Laurents
Hanssøns Opgifter stammede fra de Haandskrifter, de benyttede,
og at de neppe kan have kjendt hverandre personlig. For den
sidste Mening var mine Grunde dengang mindre stærke, da jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
