Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 1 - Har Haandskrifterne af „Heimskringla“ angivet Snorre Sturlassøn som Kongesagaernes Forfatter? (Gustav Storm)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Kristenretterne og en Oversættelse af Grænserne mellem Norge,
Sverige og Rusland efter en Gulathings Lovbog; og endelig
findes paa et rent Blad midt inde i Bogen opført med Biskopen
Gjeble Pederssøns Haand en Forklaring over Færøisk og
Hjaltlandsk Landskyld. Det ligger saaledes nær at formode, at de
to andre Skrivere har fungeret i Biskopens Tjeneste. Om
Grænsedokumenterne er det at mærke, at de ere oversatte efter det
smukke Haandskrift (nu AM. 322 fol., 114 og 733 qv.), som
Lagmanden Jon Simonssøn i 1550 arvede efter sin Broder Hans
Simonssøn i Salten og at Lagmanden kan have haft Haandskriftet
med, da han var tilstede ved Lagthinget i Bergen Juni 1551.
Og naar saaledes de offentlige Autoriteter i Bergen havde lagt
Mærke til og benyttet Laurents Hanssøns Kundskaber i det gamle
Sprog, falder det meget naturligt, at han kort efter blev
forfremmet til en Embedsstilling, der netop krævede Kyndighed i
det gamle Sprog; i Aarene 1554 og 1557 finde vi nemlig
"Laurents Hanssøn" eller "Laurits Skriver" som Lagmand i
Stavanger[1].
Hans Virksomhed blev her ikke langvarig, thi allerede i Juni
1558 finde vi en ny Lagmand (Nils Johnsson), og da ogsaa i
1559 Laurents’ Gaard Stødle forlenes til en ny Besidder, maa
det antages for givet, at Laurents Hanssøn er død om Høsten
1557 eller Vinteren 1557-58; naar Hensyn tages til, at han
allerede ved 1528 var naaet frem til Foged, kan han ved sin
Død neppe været stort yngre end 60 Aar. Allerede Alderen er
Vidnesbyrd nok for, at han er forskjellig fra den Laurits
Hanssøn, der i 1560 blev Slotsskriver paa Bergenhus, som saadan fik
Præbende i Stavanger (1564) og som senere blev Tolder (1579),
Raadmand og Borgermester (1585) i Bergen og først døde
1596; han var en Prestesøn fra Ryfylke, Søn af Hans Klingeberg,
der døde som Præst i Ly omtr. 1560[2],
og maa have været omtr. 30 Aar yngre end Lagmanden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
