Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 2 - Om brugen af konjunktiv i oldnorsk (M. Nygaard) - - I. Konjunktiv i hovedsætninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ástríðr dóttur sína (Jomsv. 68, 21). kom þat ásamt með þeim,
at þeir myndu gjalda skatt, svá sem Svíakonungr krefði, ok
heimti Noregs konungr øngar skyldir af þeim (og at N’s konge
ikke skulde kræve etc. O. S. 44, 35). þá beiddi jarl þess, at
konungr skyldi ljá honum fresta til annars sumars, ok færi jarl
þá heim at sinni (O. S. 97, 33). Knútr konungr bað þau orð
segja jarli, at hann samnaði her ok skipum ok færi síðan til
funðar við konung, en siðan ræddi þeir um sættir sínar (O. S.
163, 13).
§ 6. Præs. konj. bruges fremdeles som indrømmende konj.
(conj. concessivus). Denne, der i betydning ligger den opfordrende
konj. nær og er at betragte som en afart deraf, udtrykker først
en tilladelse til, at noget maa ske, dernæst en indrømmelse af,
at noget er saa eller saa, samt en opfordring til at antage eller
sætte, at noget finder sted („lad ham gjøre det“ - „lad være,
at det er saa“, „lad os antage el. sæt, at noget er saa“).
nú mun virt af úvinum þínum, sem þú þórir eigi at berjast.
Hallfreðr mælti: virði þat hverr, sem vill (Flat. I. 499, 15; lad
enhver bedømme det el. enhver faar (kan) bedømme det), verði
at því, sem má (Hrafnk. s. 21, 14[1]; det faar gaa, som det kan).
sé þat sem annat á þínum dómi (Jomsv. 66, 31).
nú takim vér þenna kost, hvat vill bróðir minn þá bjóða
Haraldi Norðmanna konungi fyrir sitt starf? (Mork. 117, 11 sæt,
at vi antager dette vilkaar).
§ 7, a). Indrømmende konj. er idethele lidet almindelig;
navnlig udtrykkes det, der for tilfældet sættes eller antages,
gjerne i indikativ og faar altsaa samme form som det, der
fremsættes som faktisk og virkeligt. Saaledes udtrykkes det anførte
sted Mork. 117, 11 paa følgende maade Heimskr. 619, 13: nú
tek ek þenna kost, hvat vill hann þá bjóða Haraldi konungi
Sigurðarsyni fyrir sitt starf?
Især findes ofte i lovsproget og stundom ellers en saadan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
