Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 2 - Om brugen af konjunktiv i oldnorsk (M. Nygaard) - - I. Konjunktiv i hovedsætninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en minna góða menn á þá ena miklu ógn? (Hom. 211, 2; hvor
skulde jeg bedre kunne begynde), hverr sé meiri þjófr en þú?
(Mork. 176, 13). hvat sé heldr þá en ek gøra konungi eigi
skapraun í hérvist minni? (Mork. 141, 23). hví megi svá vera?
(Mork. 97, 17). hvat megi meiri skömm ok svívirðing gera
sínum konungi? (Mork. 133, 1).
I Spørgsmaal bruges munu forat betegne tvil og uvished (se
Betyd, og brugen af verb. munu pag. 289) tildels med omtrent
samme betydning som den dubitative konj.:
hví mun þat eigi til, at þú farir leið þína, sem þú vill?
(Mork. 62, 3).
Dette hjælpeverbum kan da ved analogi selv sættes i konj.:
hví mynim hér vilja heyra á þá skræktun? (Atlm. 65). hvat
muni hvelpr sá ráða griðum? (Mork. 80, 34).[1] hví muna ek
þat nú optar gøra um fjándmenn þína? (Mork. 45, 21). hví myni
hann oss eigi vel launa? (0. S. 34, 39).
Anm. Denne anvendelse af konj. er ikke hyppig, og
oftere findes lignende rhetoriske spørgsmaal udtrykte i indikativ:
hversu má sá miskunnar vætta af guði, er eigi er
miskunnsamr við annan? (Hom. 10, 13). hvat jöfnum vér öðrum
mönnum við hana? (Hom. 170, 22).[2]
§ lO. Imperfektum konjunktiv
bruges forat betegne noget som muligt og tænkeligt (hvad
der „turde“ eller „kunde“ finde sted), og anvendes navnlig, hvor
man ønsker at udtrykke sig med forsigtighed, beskedenhed eller
forbeholdenhed (conj. potentialis):
nú verðr konungr at sjá heilt fyrir oss; fúsir værim vér (vi
kunde være tilbøielige til) at gerast hans menn (O. S. 48, 10).
eigi hljótu vér meðalorðaskak af honum Mærakarli, ok væri hann
launa fyrir verðr (han kunde fortjene O. S. 157, 34). vili mér
enn væri (jeg kunde endnu have lyst til) at vega þik sjálfan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
