Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 2 - Om brugen af konjunktiv i oldnorsk (M. Nygaard) - - I. Konjunktiv i hovedsætninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
lidt nedenfor: hversu marga vildu þá eiga? (0. S. 64, 17). Sml.
ef ek em Norðmaðr, hvat viltu þá? Bóndi svarar: ek vilda drepa
þik (Heimskr,, 622, 26).
Sjelden bruges imperf. konj. potentialt om fortid:
illu heilli var þú foddr, at þú þjónaðir eigi guði, meðan
þú lifðir, þvíat fyrr en þú létir lífit, væri mál at iðrast
misgerninga þinna (Hom. 190, 23). liðs þíns værak þá þurfi, Pórr! at
ek helda þeiri inni línhvítu mey (Harb. 32).
Anm. I den ældste poesi forekommer præs. konj. af vilja
i potential betydning: ok ek vilja vita (Sk. 3). ek viljak ykkr
und hvera setja (Hym. 9). ok ek vilja vita (Fjöls. 7 o. fl.),
viljak þat líta (Atlm. 59). s em þú sjálf vilir (Atlm. 71). sml. Alv. 7
samt Sig. 3, 49, hvor R. harw’ivmen Bugge og Grundtvig vilja.
Denne Brug er enestaaende og synes at tyde paa, at
forholdet oprindelig har været som paa gotisk, hvor viljan mangler
præs. ind., og denne maade erstattes ved konj. (Sml. Gislason
Nogle bemasrkn. om skjaldedigtenes beskaffenhed i Vid. selsk. skr.
5te række IV [1872] s. 294 ff.).
Jeg har tidligere antaget fyJcki (þikki), i det almindelige
udtryk Jiykki mér (þér) for herhen hørende (saaledes ogsaa Wimmer,
Fornn. formlåra § 155 B2). Men at þykki mér virkelig &<mvære
en lydlig afændring af þykkir mér sees f. ex. Jomsv. 61, 33:
fiJcki mér fú vel hafa þat er ek legg til með þér, hvor verbet
er 2den pers.; og naar det heder Jomsv. 67, 13: hvárt fikJcir
y§r ráð, at vér takim við þeim? þat fikJci mér ráð, segir Búi -
hvor altsaa Jjikki mér i svaret staar parallelt med þikkir yðr í
Spørgsmaalet, synes deraf at maatte sluttes, at -þikki mér er at
opfatte som indikativ.
Men er præs. konj. i potential betydning indskrænket til
verbet vilja, hvor den kan have sin særlige grund, synes skyli
heller ikke at burde opfattes potentialt, naar en anden
forklaring er mulig. Se ovenfor § 3, anm. 2.
§ 12. Potential konjunktiv sættes ogsaa i bisætninger, naar
man vilde vælge denne form for udsagnet i tilfælde af, at det
var udtrykt i en selvstændig sætning:
a) substantiviske at-sætninger:
veit ek skaplyndi alþýðunnar, at til þess væri öllum títt at
komast undan þrælkan útlendra höfðingja (0. S. 32, 24). veit ek
margra manna vilja til þess, at betra f ætti at þjóna Noregs
konungi (0. S. 48, 5). þat syngjum vér með þeiri jartein,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
