Arkiv for/för nordisk filologi / Første Bind. 1883 / 138 (1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 2 - Om brugen af konjunktiv i oldnorsk (M. Nygaard) - - I. Konjunktiv i hovedsætninger - - II. Hypothetiske udsagn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er søgt angivet, hvorledes denne sprogbrug efterhaanden kan
have udviklet sig[1].

II. Hypothetiske udsagn.

§ 16. Hypothetiske udsagn staar i indikativ, naar alene det
logiske sammenhængsforhold mellem to handlinger skal betegnes
(at noget finder sted i tilfælde af, at noget andet finder sted),
uden at der hentydes til det udsagtes virkelighed eller mulighed.

íðrótt er þat, ef þú efnir (Sn. E. I 152, 13). ef allir hlutir
í heiminum gráta hann, þá skal hann fara til ása aptr, en
haldast með Helju, ef nakkvar mælir við (Sn. E. I 178, 25). ef sá
maðr stígr í þann hólma, er sjúkr er, ok neytir hann þeira grasa;
er þar vaxa, þá verðr hann þegar heill (Kgs. 22, 25). þá megum
vér skilja himneska hluti, ef réttlætis sól skínn í hjörtum várum
(Hom. 117, 1). ljúfr verðr leiðr, ef lengi sitr annars fletjum á
(Håv. 35). munu þeir eigi yðr spara, ef þeir komast í fori
(0. S. 215, 25).

Anm. 1. Hovedsætningen kan staa i imperativ eller
opfordr, konj.

ef fé þitt tekr mikinn vöxt, þá skiptu því til félags í aðra
staði (Kgs. 9, 6). ef hann geldr refsing syndar fyrir réttlæti,
stilli hann pínsl syndar fyrir miskunn (Hom. 37, 5).

Anm. 2. At den forudsætning, under hvilken noget
udsiges, stundom udtrykkes i form af en hovedsætning i indikativ
eller koncessiv konj., og at navnlig en saadan sætning i konj.
knyttes ved ok og enda til en almindelig betingelsessætning med
ef og indikativ, er ovenfor omtalt § 7 og § 8.

§ 17. En indskrænkning knyttes til en nægt ende
hovedsætning (eller Spørgsmaal med nægtende mening) med nema
"medmindre"; en saadan sætning staar altid i konjunktiv.

a). Almindelig har hovedsætningen præsens (futurum), og
bisætningen staar da i præsens konj.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>