Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Om Redaktionerne af Jomsvikingasaga (Gustav Storm)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
staar alene Plyndringen i Tønsberg, som Arngrims Original har
optaget ved Siden af (og aabenbart i Strid med) den ældre
Tradition om Angrebet paa Jæderen Julenatten og derved
betegner som Indskud. De eneste Ejendommeligheder ved dette Sagn
er Stedsnavnet Tønsberg og Personnavnet Ogmund hvide, som
indsættes istedetfor det oprindelige Sagns Jæderen og G e
ir-mund; Kilden til denne Variant kan ikke længer paavises, men maa,
vei søges i et nu tabt Digt af samme Art som Bjarnes Drapa,
De øvrige Træk synes derimod ægte, og da de alle bære
Oprindelighedens Præg og tildels forsvinde i den senere
Fremstilling, maa de regnes til Sagaens oprindelige Bestanddele,
som nu kun er bevarede i A.
Det næste Skridt i Sagaens Udvikling finde vi
repræsenteret af B. Her er allerede Danekongernes Historie noget
paavirket af Cyklusen om Ragnar Lodbrok og hans Ætlinger, idet
den første Knut ikke længer er Gorm den gamles Fader, men
fostrer dennes Fader Hardeknut, Sigurd Ormøies Søn1; her er
ligeledes Klakharalds Rolle udvidet, idet han ligesom sin
Datter Thyre er fremsynt og spaar om Kongeslægtens Skjæbne2;
her optræder ligeledes første Gang Sagnet om Knuts Kamp
mod sin Broder Harald i Limfjorden og hans Fald i denne
Kamp - et Sagn, som ikke influerer paa Sagaens senere
Composition (Forholdet til Gullharald) og allerede af den Grunå
maa betragtes som en senere Udvæxt. Ogsaa i den senere
Del afviger B noget fra A, dog skulde jeg tro, at Arngrims
Original her har forkortet nogle af Detaljerne (f. Ex. om Bjørn
bretske, om Havard og Aslak, om Tova, om Thorkel Midlang
o. s. v.), som ialfald alle gjenfindes i de senere Redaktioner^
1 Kilden til denne Forandring kan være en Stamtavle omtrent af samme
Art som den, der har foreligget Åre frode og Snorre (Heimskr. S. 13018).
2 Derimod tør det vei betragtes som en Levning af den oprindelige
Sagatradition, naar Klakharald paa sine gamle Dage drager til Syden
og lader sig døbe, thi heri se vi et ægte Sagn om den danske Konge
Harald (Klak), der blev døbt hos Keiser Ludvig 826.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
