Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Anmeldelse af Manuel de la langue Danoise (Dano-Norvégienne) à l'usage des étrangers par S. Broberg (K. Brekke)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
sider - ikke et ord! Det er beklageligt, at en forfatter, der ellers
viser sig som en samvittighedsfuld og omhyggelig iagttager, skal have
gjort sig skyldig i denne feiltagelse. Det er unødvendigt her at
gå nærmere ind på dette: i en særdeles interessant afhandling,
betitlet "Norskt Språk" har docent J. A. Lundell i "Nordisk Tidskrift"
for 1882 (7de hefte) fremstillet det virkelige forhold. Hans
resultater falder, hvad specielt sprogets lyd angaar, i alt væsentligt sammen
med Sweet’s udtalelse i The Academy for 30te dec. 82, i en
anmeldelse af et andet arbeide: "the sounds of the language - -
resemble those of Swedish very closely, agreeing with Danish only
in features which are common to the Scandinavian languages
generally". - Det citerede afsnit af fortalen og de to titelord
"dano-norvégienne" vil vel blive strøgne i en kommende anden udgave.
Såvidt titelen og dansk-norsken. Som ovenfor antydet, fylder
danskens lydlære en betydelig del af bogen. Forf. betragter
sammenstillingen af homonymer (f. ex. dansk vest = fransk veste) som
et velskikket praktisk middel, og med rette; kun har han
overvurderet de resultater, som derved kan opnåes, og i fortalen lovet mere,
end han siden kan holde: "Sur ce champ, point d’effort, point
d’hési-tation, point de tátonnement. Il n’y a qu’à prononcer franchement
et å pleins poumons des mots qui vous sont familiers. Le lecteur
saisit sur le fait la valeur et la non-valeur des lettres de l’alphabet,
la quantité des voyelles, l’accentuation des syllabes, les inflexions de
voix" osv. Desværre, så let går det nok ikke. Det er jo klart, at
de for dansken eiendommelige lyd, de, der netop adskiller det fra
fransk, ikke kan læres paa denne maade. Ser vi paa forfatterens
rim-ord, viser det sig også, at han ikke stiller synderlig strenge
fordringer ; ved at rime kom med comme, ane med ane (+ halvstumt e)
overser han f. eks. to for dansken så karakteristiske træk som
aspiraterne og det stærkt palatale a. De homonymer, forfatteren
selv opstiller som blot approximative, er vel af tvivlsomt værd:
at rime dansk bade med fr. base (+ halvstumt e) - for at undgå
det "hårde" d - er at styrte lærlingen fra Scylla i Charybdis; thi
trods reservationen i fortalen vil dette idelig tilbagevendende s
forføre ham til at benytte sibilanten, såmeget mere som franskmændene
hyppig gjengiver det engelske th på denne måde. I en praktisk
håndbog forlanges selvfølgelig ingen fine lydbestemmelser eller
videnskabelige distinktioner; kun hvor det videnskabelige netop er det
praktiske, bør det kjendes og bruges. Forfatteren har selv bedre
end nogen anden bevist, at den fonetiske videnskabs resultater ikke
længere kan lades ubenyttede af den, der vil skrive et sprogs
lydlære. Her er f. eks. cinq (+ e) opstillet som (approximativt) rimord
for sænke, og der tales om en høist forblommet "nasalité", som skulde
være "beaucoup moins reculée qu’en francais" og "sortir å la fois
par le nez et par la bouche" [NB. den danske lyd] osv., men
intetsteds siges der bestemt at vi her har en (guttural-nasal) konsonant. En simpel forklaring af dennes dannelsesmåde (sammen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
