- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Første Bind. 1883 /
308

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 4 - Bemærkninger til norrøne Digte, forts. (Sophus Bugge) - - II. Rígsþula

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

308

Jarls Brud kan denne Skildring af kvindelig Skjønhed gjælde, da
hun kun betegnes som "smalfingret og hvid". Den rette
Stigning i Udtrykket faa vi først, naar vi antage, at det er den
Fyrstedatter, Kon den unge Kongedømmets Repræsentant vinder, om
hvem det siges, at hendes Bryn er bjertere, Bryst lysere, Hals
hvidere end nyfalden Sne. Denne Formodning støttes derved, at
den Del af-Digtet, som er bevaret i det gamle Haandskrift,
ogsaa indeholder andre Verslinjer, som rettelig skulde følge efter
den Strophe, der paa Skindbladet og i Udgaverne er den sidste.
Saaledes Str. 37, der egentlig er halvanden Strophe:

mo meir faðan
myrkvan vift,
hélug fjgll,
unz at hgllu kom.
Skapt nam at dýja,
skelfôi Und,

hesti hleypti
ok hjgrvi brå;
vig nam at vekja,
vgll nam at r j få a,
val nam at fella,
vå til landa,

Sv. Grundtvig har med fuld Grund formodet, at disse Vers
oprindelig har havt sin Plads længere fremme i Digtet, efter den
Strophe, der sædvanlig sættes som den sidste. "Med Jarl staa
vi efter min Opfattelse endnu paa det fredelige
Herremands-Standpunkt, saa Krigen begynder først med Sønnen Konr."

Efter den nordiske folkelige Digtnings Eiendomrnelighed maa
man fremdeles finde det sandsynligt, at, naar der om en Kvinde
siges, at hendes Bryn er bjertere, Bryst lysere, Hals hvidere end
nyfalden Sne, denne stærke Lovprisning af hendes Skjønhed da
er udtalt af en, der opfordrer Digtets egentlige Helt til at vinde
hende. I en Optegnelse af Folkevisen om Vilgaard Hertugssøn
fra Skafsaa i øvre Telemarken siger saaledes Vilgaard s Moder til
ham, der ikke vil gifte sig, fordi han ingensteds finder sin Lige,
at der i Kongens Gaard er en Viv:

Hendanne hev ho som fôkjefônne,
halsen liksom mjödd1);

*) I en utrykt færøisk Vise "Torbin Bekjil", som siger sig at være digtet
af Bonden Torgrim, heder det om en Kvinde:
hálsurinn var sum fonnin kvit.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:15:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1883/0312.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free