Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Oldnordiske consonantstudier (Julius Hoffory)
- - I. Spiranterne f, g, þ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Oldnordiske consonantstudier.
[De efterfølgende grammatiske studier bleve paabegyndte og tildels udarbejdede for mere
end fire aar siden, men forskellige omstændigheder, hvorover forfatteren ikke har været herre,
foraarsagede længere afbrydelser og forsinkede den endelige afslutning saa meget, at der først
kunde skrides til trykningen i august maaned (1882). under disse forhold vil man finde det
forklarligt, at ikke alle enkeltheder ere komne saaledes til deres ret, som det fra først af var
tilsigtet; dog er i alt væsentligt arbejdets oprindelige plan bibeholdt. De allernyeste grammatiske
værker (saasom Brenners: Altnordisches handbuch, Kocks: Studier öfver fornsvensk ljurlära, og
Noreens: Grammatiska och etymologiska bidrag) har jeg naturligvis ikke kunnet benytte].
I. Spiranterne f, g, þ.
Nærværende undersøgelse er helt igennem bygget paa den
af Scherer grundlagte og af Paul, Heinzel, Verner o. a.
videre udviklede nyere lydforskydningstheori, og navnlig slutter
jeg mig til den af Paul fremsatte anskuelse, der senere er
bleven bekræftet især ved Verners opdagelse, nemlig: at det
germanske grundsprog kun i forbindelserne mb, nd, ŋg har haft
tonende explosivlyd, men ellers overalt tonende spiranter (resp.
affricater)[1]. Naar vi altsaa i et af de germanske sprog (f. ex. i
ordnordisk) finde tonende spiranter, saa mener jeg med de nys
nævnte lærde, at vi maa gaa ud fra, at disse lyd, saafremt de
etymologisk svare til fællesgermanske tonende spiranter, ere
directe nedarvede fra det germanske grundsprog og ikke opstaaede
i senere tid ved „blødgørelse“.
I det følgende skal jeg nu forsøge at bestemme, hvorledes de
lyd, der i oldnordisk betegnes med f, g, þ, (resp. ð), forholde sig
til de tilsvarende fællesgermanske, og hvorledes de have været
udtalte paa den tid, da de ældste oldnorsk-islandske haandskrifter
bleve nedskrevne. Jeg beder læseren undskylde, at jeg derved
tvinges til ogsaa at berøre og udvikle forskellige kendsgerninger,
som ville være de fleste germanister bekendte, men jeg skal
iøvrigt bestræbe mig for at glide saa let hen over saadanne
puncter, som undersøgelsens gang vil tillade mig.
[1] Jvf. herom særlig Verners fortræffelige bemærkninger i Anzeiger für
deutsches alterthum IV, 333 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 02:16:23 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/anf/1885/0005.html
