- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Andet Bind. 1885 /
4

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldnordiske consonantstudier (Julius Hoffory) - - I. Spiranterne f, g, þ

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Yi tør altsaa betragte det som et sikkert resultat i) at oldn.
/ Tar tonløst i forlyd, og 2) at det i indlyd mellem tonende lyd
var tonende. Det staar dernæst tilbage at undersøge, hvorledes
det indlydende /, der stødte op til tonløs e lyd, blev udtalt.
Her maa man vei adskille de tilfælde, hvor /’ets forbindelse
med en tonløs consonant allerede tilhører den urgermanske
sprogperiode eller i det mindste en periode, der ligger forud
for det ældste fællesnor diske sprog, fra de tilfælde, hvor
forbindelsen først er opstaaet paa nordisk grund ved udfald af en
vocal.

Af oprindelige forbindelser af / med en tonløs consonant,
som have holdt sig i oldnordisk, kender jeg kun fi og f s. At/,
som i disse forbindelser sikkert var tonløst allerede i fællesgerm.,
her skulde være blevet tonende i senere tid, er naturligvis paa
forhaand meget usandsynligt; men vi skulle ogsaa se, at der fra
oldnordisk selv kan hentes vigtige criterier for, at vi her have
med et tonløst/ at gøre, idet oprindelig f t allerede i de ældste
Haandskrifter meget ofte er blevet til pt, og opr. f s undertiden
er gaaet over til ps. At kun et tonløst / kan blive til p,
forstaar sig af sig selv. Jeg anfører enkelte exempler fra de ældste
haandskrifter.*

Man finder f. ex. ved siden af det oprindelige eftir formen

fol., forekommende steder, hvilke ville være tilstrækkelige til at vise,
at saavel urgerm. <p som urgerm. ß i oldn. kan betegnes ved v, u:
hornstauer l37, hornstauar 323, hliua 22, hliue 736, hUuer %4, ýuer 210
", 34, 320, 37, 39, 77, purugndö 32’, haua 339, 42«, haue 538, heuer 825
liuô 43, 25, siåluer 430, 67, gem 822, loue 520.
".* De haandskrifter, jeg i det følgende benytter, ere navnlig:

a) islandske: St. h. o: den "stockholmske homiliebog" (Isländska
homilier utgifna af Th. Wisén, Lund 1872); EI. o: "Elucidarius" (Det
Arnamagnæanske Haandskrift nr. 674, A, 4to, photolithographisk
aftryk, København 1869); 1812 o: nr. 1812, 4to i den gamle kgl. samling
paa det kongelige bibliothek i København. Med mærkerne A. M.
237, A. M. 673 A. B., A. M. 645, A. M. 655, A. M. 677 o. s. v.
betegner jeg vedkommende numre i den Arnamagnæanske samling i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:16:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1885/0008.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free