Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldnordiske consonantstudier (Julius Hoffory) - - I. Spiranterne f, g, þ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det maa vel herefter anses for mere end sandsynligt, at
ligeledes det tonende / i hef, rif bliver tonløst i forbindelse med (é)k:
hef k, rif k. Men er / tonløst i rif k, vilde det være urimeligt at
antage, at det var tonende i rifka.
2. I den første orthografiske afhandling i Snorra Edda
anføres ordet affyr o: af-fyr som exempel paa gemineret/, og
paralleliseres med former som krappa, vinna (sé Sn. E. II, 40).
Selv om vi nu forudsætte, at forfatteren ikke har haft nogen klar
forestilling om forskellen mellem tonende indlydende og tonløst
forlydende / (hvad der vei neppe har været tilfældet), saa maatte
han dog have været meget mere "lyddøv", end vi ere
berettigede til at antage, hvis han kunde anse forbindelsen af det
tonende / (i af) med det tonløse i fyr for en fordobling af et
tonløst /. Jeg anser dette for lige saa umuligt, som f. ex. at
en dansk phonetiker kunde forvexle ff i afføre (hvor det første
/ er tonende, det andet tonløst) med det virkeligt geminerede /
i gaffel og lignende. At udtalen virkelig var affyr med
gemineret /, fremgaar endvidere af den omstændighed, at / i "a/"
ogsaa i andre tilfælde assimilerer sig med en følgende consonanty
f. ex. abbindi for af hindi Håv am. 137, abbragfi for afbrag§
Finn-boga saga 20 * (jvf. Gerings fortale s. X) o. dsl. Men er det nu
sikkert, at det tonende / i af bliver tonløst ved at sammensættes
terpolation i haandskrifterne (læs altsaa: hy<%/ at hersa tve</#ja o. s. v.).
Til de exempler paa udeladelse af pronominet eJc, som Sievers anfører
(Beitr. VI, 324 ff), kan jeg endnu føje et særlig vigtigt. I
begyndelsen af det ældgamle Haandskrift Reykjaholts máldagi staar nemlig:
Til kirkio ligr i ra/kiaholte heima landmeþ ollö landi nýtiom| þar fýlgia
kýr tottogo. griþungr tuevetr. xxx. á. oc hundraþ.| þar ligr til fim
hluter. grimfar alrar en þnr huerfa undan. nema| þat ef munnu teha.
"mun nú telja" er fuldstændigt parallelt med det af Sievers anførte "á
mun nú gceþa" (Am. 68, hos Bugge 71), og bør altsaa ikke, med
udgiveren af Isl. sög. (I, 368), rettes til "[ek] mun nú" eller "[nú] munu
[ver]", hvilket sidste ogsaa af andre grunde vilde være utilladeligt,
Haandskriftet, af hvilket jeg besidder et meget omhyggeligt udført
facsimile, har aldeles tydeligt "munmt", ikke »nu mun11 eller "munu vs".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
