Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldnordiske consonantstudier (Julius Hoffory) - - I. Spiranterne f, g, þ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
biodentalt i forbindelsen //. Ti hvad i al verden skulde have
kunnet beva^ge de gamle Islændere til at indskyde et s i en
lydforbindelse, der var saa let at udtale og forekommer saa ofte i
de forskelligste sprog, som fil Et saadant indskud vilde set
fra et physiologisk Standpunct være helt gaadefuldt og vilde vei
ogsaa i sproghistorien være uden nogetsomhelst sikkert sidestykke.
Antager man derimod, at vi her have en forbindelse af den
la-biolabiale spirans, y. med den alveolære explosivlyd, t, saa vil
enhver uden vanskelighed kunne indse sammenhængen; ti det er
ikke ganske let, umiddelbart efter et y (hvor tungen og tænderne
slet ikke medvirke) at udtale et t (hvor tungen og fortænderne
spille hovedrollen) paa en saadan maade, at de to articulationer
holdes fuldstændigt ude fra hinanden. Begyndes articulationen af
t en smule for tidligt, før læberne ere komne helt ud af
y-stil-lingen, saa opstaar der uvilkaarlig en - alt efter expirationens
større eller mindre energi - stærkere eller svagere hvislelyd, som,
naar den skal udtrykkes graphisk, kun kunde gengives ved s.*
* Saa vidt jeg kan se, kastes der ved denne islandske lydovergang
tillige et nyt lys over det mærkværdige nht. zw- = mht. tw- (zwerg,
zwingen = mht. twerc, twingeri). Man har hidtil slaaet sig til rö med
at fremstille denne overgang som et slags "fortsættelse af
lydforskydningen", men, som det forekommer mig, med urette. Antagelsen af en
sporadisk fortsættelse aflydforskydningen vilde fuldstændigt stride
mod dennes character som en gennemgaaende lydlov: den afvigende
behandling kan i dette tilfælde aabenbart kun skyldes fs forbindelse
med w, paa samme maade som - for at anføre en undtagelse fra den
ældste lydforskydning - f. ex. bevarelsen af det indog. sp, St, sk beror
paa forbindelsen af explosivlyden med s. Men saa længe man
fastholder deri mening, at mht. w i denne og lignende forlydsforbindelser
var labiodentalt, vil man neppe kunne finde nogen physiologisk
forklaring af phænomenet; ti forbindelsen af t med det labiodentale w
(v efter min betegnelse) er, som vi se f. ex. af danske ord som tvivl,
tvang, tvist o. desl., meget let at udtale og volder aldrig den ringeste
vanskelighed. Men opfatter man derimod w i den ovenomtalte
lydstilling som labiolabialt, saa bliver forholdet et lignende som ved det
islandske ft: vi have da ogsaa her en forbindelse af en rent dental
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
