Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldnordiske consonantstudier (Julius Hoffory) - - I. Spiranterne f, g, þ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
jo er opstaaet dels af fællesgerm. <JP, dels af fællesgerm. ß - var
labiolabialt. Men dette bekræftes ogsaa ved flere
omstændigheder. For det første forvandles jo undertiden, som vi ovenfor
have set, ogsaa det af tonende f opstaaede tonløse f til p foran
/: leypt for leyfi o. s. v. At pt kan indtræde her heviser
tilstrækkeligt, at / i leyfi var labiolabialt; men var det rent
labi-alt i leyfi, saa maa det ogsaa have havt den samme lydværdi i
leyfa. For det andet maa vi bemærke, at/, især efter / og r,
kan gaa over til b selv i meget gamle haandskrifter: tolb, 1812,
6127, umbhuerbis ibd. 66a27, sihuerbol i samme cod., jvf. Gering:
Isländische glossen, Zeitschr. f. d. philol. IX, 387. En stor
mængde andre exempler anføres af Gislason, Frumpartar 211-12,
Aarb. for nord. oldk. 1869, s. 61 ff. I nyislandsk er -fl-, -fn-,
-fö- overalt blevet til -bl-, -bn~, -6S-; se Wimmer, fornn. forml.
s. 10. Begge overgange pege lige saa afgjort hen paa, at lyden
var rent labial, som overgangen fra fi til pi.*
Betragte vi herefter den hele Udviklingsgang, kunne vi
sammenfatte resultatet paa følgende maade.
* Yi have ovenfor set, at det tonende indlydende f i haandskrifterne
meget ofte skrives med tegnet for den tonende labiale halvvocal: ø, u
(w). Det forekommer mig ikke usandsynligt, at denne Skrivemaade
beror derpaa, at de to lyd paa den tid, da haandskrifterne bleve tilf
ikke mere holdtes strængt ude fra hinanden (m. h. t. deres
physiologiske slægtskab tillader jeg mig at henvise til mine bemærkninger i
KZ. XXIII, 551 ff; b side 55324 er naturligvis kun trykfejl for 5 eller
som jeg nu skriver, ß). Denne sammenblanding maa dog først være
indtraadt i en forholdsvis meget ny tid, ti paa den ene side betegnes
- efter hvad dr. Wimmer velvilligst har meddelt mig - paa
runestenene det tonende /gennemgaaende med /"-runen (sjælden med ð-runen),.
men saa godt som aldrig med w-runen, og paa den anden side bør vi
lægge mærke til, at tonende / aldrig falder bort foran o (w), hvilket
derimod delt virkelige v (w) regelmæssigt gør: det hedder f. ex. i
haandskrifterne overalt sialfom (ogsaa skrevet sialvom, staluom), men aldrig
sialom, derimod skrives der i de ældste haandskrifter uden undtagelse
f. ex. fglom (dat. pl. af fylr, stamme fglva-) o. desl. med udstødt v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
