Print (PDF) - On this page / på denna sida - Oldnordiske consonantstudier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
jo er opstaaet dels af fællesgerm. <JP, dels af fællesgerm. ß - var
labiolabialt. Men dette bekræftes ogsaa ved flere
omstændigheder. For det første forvandles jo undertiden, som vi ovenfor
have set, ogsaa det af tonende f opstaaede tonløse f til p foran
/: leypt for leyfi o. s. v. At pt kan indtræde her heviser
tilstrækkeligt, at / i leyfi var labiolabialt; men var det rent
labi-alt i leyfi, saa maa det ogsaa have havt den samme lydværdi i
leyfa. For det andet maa vi bemærke, at/, især efter / og r,
kan gaa over til b selv i meget gamle haandskrifter: tolb, 1812,
6127, umbhuerbis ibd. 66a27, sihuerbol i samme cod., jvf. Gering:
Isländische glossen, Zeitschr. f. d. philol. IX, 387. En stor
mængde andre exempler anføres af Gislason, Frumpartar 211-12,
Aarb. for nord. oldk. 1869, s. 61 ff. I nyislandsk er -fl-, -fn-,
-fö- overalt blevet til -bl-, -bn~, -6S-; se Wimmer, fornn. forml.
s. 10. Begge overgange pege lige saa afgjort hen paa, at lyden
var rent labial, som overgangen fra fi til pi.*
Betragte vi herefter den hele Udviklingsgang, kunne vi
sammenfatte resultatet paa følgende maade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
