- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Andet Bind. 1885 /
16

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldnordiske consonantstudier (Julius Hoffory) - - I. Spiranterne f, g, þ

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

16

den i haandskrifterne overleverede orthographi og vilde vei
endelig ogsaa støde paa levende "practisk" modstand. Men
grammatiken skulde betone den i lige grad for den rigtige
opfattelse af bøjningen og for lydlæren vigtige forskel mellem tonløst
og tonende / langt stærkere, end det hidtil hår været tilfældet.*
Herefter betragte vi det spirantiske

ff-

Vi have ovenfor ved behandlingen af det oldn. / søgt at
bestemme den Udviklingsgang, som det urgerm. 9 og det indlydende
ß have undergaaet i oldnordisk. Det vil være nyttigt her paa
lignende maade at belyse forholdet mellem det urgerm. % og
indlydende y** og det oldnordiske lydsystem. Ligesom oldnordisk
har bevaret det urgerm. 9 i forlyd som /, saaledes bevares
ogsaa det urgerm. forlydende x som h, hvilket selvfølgeligt var tonløst.
Det er ligeledes unødvendigt her at bevise, at det i den ældste
tid var en spirans, medens det derimod vei allerede paa de
ældste haandskrifters tid var blevet til en blot og bar
spiritus.*** Jeg anfører kun et par exempler: halda = got. haldan,
heita = got. haitan, hverr - got. hvarjis, hjarta = got. hairtö

* Som exempel paa, hvor urigtige anskuelser der endog i de sidste åar
ere komne til orde angaaende dette Spørgsmaal, nævner jeg
Söderbergs ytringer i hans iøvrigt saa fortjenstlige skrift: Forngutnisk
ljudlära. At det forlydende f her s. 39 defineres som en ’labiodental tenuis’,
det indlydende f som en ’labiodental media’ fik endda gaa hen (fraset,
at man jo ellers ikke pleier at bruge benævnelserne tenuis og media
om spiranterne); men at oldn. v characteriseres som en spirantisk
’bilabial media’ lader sig ikke forsvare, hvilket synspunkt man nu end
vil anlægge.

v** Ligesom vi ovenfor ikke have dvælet ved det urgerm. forlydende /?,>
da dette overalt i oldn. er blevet til b (bera, binda, barn o. s. v.)
saaledes er det ogsaa overflødigt udførligere at omtale det urgerm.
forlydende y, da dette paa samme maade gennemgaaende er blevet til
g (gefa, gjalda, gestr o. s. v.).

*** I oldnorsk er, som bekendt, h gennemgaaende faldet bort foran l, w,
r: lutr, not, r einn = isl. hlutr, knot, hreinn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:16:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1885/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free