- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Andet Bind. 1885 /
27

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldnordiske consonantstudier (Julius Hoffory) - - I. Spiranterne f, g, þ

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

27

at løse problemet ad rent sproghistorisk vej. Naar
først dette forhold er opklaret, vil den phonetiske betydning
af tegnene p og S give sig af sig selv. Af practiske grunde
anvender jeg i exemplerne i den følgende undersøgelse
udelukkende tegnet p.

Betragte vi først det etymologiske forhold, se vi, at p i
forlyd gennemgaaende svarer til urgermansk #: fvá, forp, frir,
fola = got. fvahan, faurp, freis, f ulan; f u, fåt, far = got.
fu, fata, far.

I indlyd svarer oldn. p til:

1. urgerm. #, got. p: ver f a (got. vairfari), Ufa (got. (ffa-)leifari),
tifr (got. lifus), dýpf (got. diupifa), safr (jfr. got. sanfs),
mufr (jfr. got. rnnnfs); osv.*

2. urgerm. (J, got. d: bjófa (got. (ana-)biudari), bifa (got. beidan),
sifr (got. sidus), orf (got. vaurd) osv.**

* At p i tilfælde som sapr, mupr (= sannr, munnr) viser tilbage p aa
urgerm. $,. skønt den opr. forbindelse n& ellers stedse bliver til nn,
er først eftervist af F. Tamm (Paul-Braune, Beitr. VI, 445 ff.); snil.
ogsaa L. F. Leffler (Nord. tidskr. f. philologi, ny række IV, 288).
Derimod beror p i former som pupr, brupr (= punnr, brunnr) sikkert
paa analogidannelse; det samme gælder uden tvivl om ordet mapr,
skønt Tamm her har søgt at hævde en anden opfattelse (anf. st. s.
450 f.). Derimod er det opr. $ stedse forsvundet i forbindelsen W:
det heder hottr, vilir (snil. got. hulps, vüpeis) med II ligesaavel som
hylla, villa.

** I ordet bapmr (snil. got. bagms) svarer p til got. g; i ypr, ypvar og
ypvarr (sml. got. izvis, izvara, izvar) til got. g. Da imidlertid de
ur-germanske former i begge tilfælde ere dunkle, skal jeg ikke opholde
mig videre ved disse anomalier, som ikke have nogen særlig betydning
for vor undersøgelse. - Derimod maa jeg kortelig nævne, at baade
det opr. $ og det opr. å kunne bortfalde foran l og r med
erstatnings-forlængelse af en foregaaende kort [vocal; f. ex. mál = got. mapl>
góliga for ældre g öfliga; Jivárir for ældre \hvaprir, sml. got. hvapar,
pjóriJcr for ældre pjóprikr (snil. Bugge, Ant. tidskr. f. Sverige, V, 41).
Dette udfald maa være foregaaet i meget gammel tid, før lydene $ og
å faldt sammen, ti i mál have vi aldrig haft tonende spirans, hvad der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:16:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1885/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free