Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldnordiske consonantstudier (Julius Hoffory) - - I. Spiranterne f, g, þ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
stærke superlativformer. Saaledes træffe vi* i St. h. ved siden
síféþsla meget ofte fétsla: 593 1227; 6518, 10221’37 <bis>, 10822,
13116.17.19^ 144i2.i4.i5? 198 ai. ligeledes (cfr. Gislason, Frumpartar
s. 93) A. M. 673 A. 549, A. M. 677, 226’24, 2639’40, 2818’20’24,
5918.19.25? 6329.30.31.3^ ^21.22.23.3^ 65 32? 7918.24; SaaledeS Ogsaa
ffétska St. h. 517, 716-34, 155, 2133, 5139, 663, 9310, 942, 9639,
14110, 1532’13-24, 15733-35, 1582-5, 16020, 16127, 1629’23, 16829,
16926, 19510; hrtfsla St. h. 2724, 9034, 13324, 14419, 150 235 1521S,
16725, 19933*35’38, 217n, endvidere (cfr. Gislason anf. st.) A. M.
677, 413, 27 18, 28 (nederst), 407, 412, 4210, 5119, 523’6; af
herhenhørende superlativformer anfører jeg sltst St. h. 11523, 1371;
øftsta 19034 udtrykker vistnok udtalen étsta, og J5’et beror uden
tvivl paa etymologisk Skrivemaade. - Sjældnere gaar f over til
t foran s under ordbøjningen, da her analogien fra de øvrige
former træder hindrende i vejen; dog træffe vi i 2 pers. plur.
xefl. f. ex. ôetsc St. h. 8720, fvaetsc W7 n, fykcetsc lUld,gle$etsc
4933, gexitsc 163105 bifetsc 19528; i de hyppigt forekommende
Terber hrføask og kvefa kan endog det til roden hørende f blive
til t foran reflexivendelsens s: kvatsk St. h. 735, 916, 95 7, A. M.
677, 7013 (cfr. Gislason anf. st.); hrtfsk St. h. 1921S, A. M. 677,
2720 (cfr. Gislason, anf. st.). Derimod heder det altid ba]jsc,
biþsc, gléþsc, stóf sk osv.** - I nominalbøjningen have vi lydfor-
* Jeg citerer i det følgende kun saadanne steder, hvor Haandskrifterne
have ts, men ikke de tilfælde, hvor der skrives z (resp. fø), da vi jo
ikke paa forhaand kunne vide, om z betegner udtalen ts, eller om det
betyder p s.
** Naar vi i activ i 2 pers. pl. have -it ved siden af -ip: takit, biþitosv.,
saa ere disse former uden tvivl at betragte som opstaaede af de
reflexive former takitsk, bipitsk osv. og tør ikke opfattes som beroende
paa en almindelig sammenblanding af udlydende t og f, ti de findes
allerede i de allerældste islandske hdskr., som paa det strængeste
holde udlydende t og p ude fra hinanden; f. ex. i St. h,: táket 1277,
veset, 107 16, bipit 95 32, ved siden af taJcep 77 31, vesip 15727, farep 7230
etc. Paa samme maade faa vi under indflydelse af reflexivformen
ícvatsk i præt. act. levat, oftere i A. M. 645, se Bisk. sög. I, 35423<25,
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
