Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldnordiske consonantstudier (Julius Hoffory) - - I. Spiranterne f, g, þ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
Da cskauztj utvivlsomt maa læses skautst, er det en selvfølge,
at vi ogsaa maa læse fritsta, da rimet ellers vilde fuldstændigt
forsvinde. - Det er hermed til evidens godtgjort, at lydforbindelsen
f s saavel i afledede ord som under bøjningen kan blive til ts ;
det var altsaa ogsaa i denne lydstilling overalt tonløst.
Vi have endelig f i forbindelsen f k: vifka, blifka o. L Det
er ovenfor s. 8-9 eftervist, at /var tonløst i lydforbindelsen fk:
rifka o. desl.; rifka forholder sig imidlertid til rifr ganske som
vifka, blífka til vlfr, bUfr, og de grunde, som tale for, at
/ var tonløst i forbindelsen fk, gøre det i lige maade
sandsynligt, at det samme var tilfældet med f i forbindelsen f k,
Udtalen var altsaa vi&ka, bli&ka osv. - Det er hermed bevist, at f
var tonløst overalt i forbindelse med en tonløs consonant; at f
skulde være tonende overalt i indlyd, er altsaa en ganske urigtig
antagelse. - Overskue vi herefter den hele Udviklingsgang, kunne
vi sammenfatte hovedpunkterne af det ovenfor fremstillede paa
følgende maade.
Det fællesgerm. forlydende tonløse & bevares gennemgaaende
som saadant i oldnordisk; dog er det rimeligvis allerede i
fællesnordisk blevet tonende i pronominer og dermed beslægtede
adverbier, naar disse ord vare ubetonede. Det fællesgerm.
tonende ö bevares som saadant i indlyden mellem tonende lyd, og
i denne lydstilling bliver ogsaa det fællesgerm. <# gennemgaaende
til d. Dog bliver den oprindelige lydforbindelse l& stedse til //
og paa samme maade bliver det opr. n& til nn undtagen foran
r, hvor # ikke assimileres, men -. som ellers - bliver til ð.
Efter tonende l og n med foregaaende lang rodstavelse bliver ð
- hvad enten det svarer til fællesgerm. ð eller til fællesgerm. -#
- allerede tidligt til d; senere ogsaa, hvor rodstavelsen er kort.
Efter ð bliver ð ligeledes til d, og det første ð assimilerer sig da
dermed til dd. Kommer å ved særligt nordiske lydbevægelser i
umiddelbar berøring med tonløse consonanter, bliver det selv
tonløst, Dette hysterogene .# bliver allerede tidligt til t foran t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
