Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldnordiske consonantstudier (Julius Hoffory) - - II. Tillæg til s. 17. Germ. χt = oldn. t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
ordet dottir, hvor vi i n. sg. opr. havde ht + voc., i n. a. pl.
derimod ht + cons. Er denne forklaring imidlertid den rette,
saa maa den naturligvis ogsaa finde anvendelse paa formen n$r,
og vi tør følgelig antage, at aarsagen til, at vi her have enkelt
t, er den, at endelsens r (o: opr. R) paa den tid, da overgangen
fandt sted, fulgte umiddelbart efter t. En saadan antagelse
leder imidlertid, som vi snart skulle se, til følgeslutninger, som
i flere henseender ville være af "betydning ikke alene for den
oldn. lydlære, men ogsaa for bøjnings- og orddannelseslæren.
Den fællesgerm. grundform til n$tr er *nahtiz*, den urn.
maatte lyde *nahtiR, cfr. dohtriR. og nqtr kan som nys bemærket
kun være udviklet heraf paa den maade, at Æ, efter at i var
udfaldet, kom til at følge umiddelbart efter stammeudlyden *>
da det kun derved bliver forstaaeligt, at det heder n$tr med
* Naar Gislason (Tidskrift for philologi VI, s. 248 ff) og i senere tid
Mahlow (Die langen vocale A, E, O in den europ, sprachen s. 139}
have hævdet den anskuelse, at pluralformer som føtr, hendr, brøpr
(o: *brøprr) svare til got. fötjus, handjus, bröprjus, maa jeg i
modsætning hertil erklære mig enig med den først af Lyngby fremsatte
opfattelse, at former som de ovenanførte maa betragtes som pluralformer
af consonantstammer, svarende f. ex. til græske plurale nominativer som
Trodse, fíúec, narépzs (cfr. Tidskr. f. philol. VI, 38 ff). De urgermanskt
former maatte da hede *y>ötiz, *%andiz, *ßrö$riz, de urnordiske *fôtÍR9
*handÍR, *brôprÍR. Gislasons anskuelse modbevises efter min mening
directe ved formen doktrin paa Tunestenen, ti dohtriR kan ikke svare
til got. dauhtrjus, eftersom got. -us i urnordisk bliver til -UR (wariiR
i Tomstadinskriften) Særligt kan der ikke være mindste tvivl om, at
pluralformen nétr maa opfattes som consonantstamme, ti ogsaa gotisk
har som bekendt i dette ord consonantisk bøjning: n. a. pl. nahts.
Baade got. nahts og oldn. nétr vise tilbage til et urgerm. *na%tiz
(= gr. vuxres, snil. Tidskr. f. philol. VI, 39); i urnordisk hed den
tilsvarende form naturligvis *nahtÍR. Men ikke alene pluralformen n{t)\
got. nahts, ogsaa g. sg. nétr^ got. nahts gaar tilbage paa et urgerm.
*na%tiZi hvormed lat. noctis bogstav for bogstav stemmer overens. (Om
den fælleseuropæiske grundform her har endt paa -os (snil. gr*
-oc) eller paa -is (sml. lat. -is) er i denne sammenhæng ligegyldigt). Læv-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
