Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldnordiske consonantstudier (Julius Hoffory) - - II. Tillæg til s. 17. Germ. χt = oldn. t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49.
hvilket udseende de herhenhørende former antog efter
udlyds vo calens bortfald, saa ses det let, at der kun
foreligger to muligheder. Man kunde ni. tænke sig,
at der efter vocalens udfald i nom. gen. sg. først
opstod former som *harjR, *herJR; *harjs, *herjs, og deraf
ved hortfald SLÍ j herr, hers. Men man kunde ogsaa
formode, at/’et først blev vocaliserettiH: *hariR, *herin;
* häris, *heris og derefter udfaldt. Se vi imidlertid
nøjere til, vil det vise sig, at den førstnævnte
mulighed kun er tilsyneladende, idet en halvvocal* (o: et
ikke stavelsedannende i eller u) ifølge sin natur ikke
kan staa mellem to consonanter (cfr. Sievers,
Paul-Braune, Beitr.V, 126). Former som *harjR, *harjs kunne
derfor hværken i nordisk eller i noget andet sprog
exi-scere eller have existeret. Vi nødes altsaa til at
antage, at der ved stammeudlydens bortfald opstod
former som *hariR, * häris, og denne antagelse bekræftes
positivt af indskriften paa Eäfsalstenen, der som
bekendt hører til de saakaldte overgangsstene, idet netop
hari- her forekommer som første sammensætningsled i
ordet hariwulfs, hvor der selvfølgelig ikke kan være
tale om at opfatte «’et som halvvocal. ** At Käfsal-
-* At j i nord. var halvvocal, ikke spirant, fremgaar deraf, at det
bortfalder foran i og med i nærbeslægtede vocaler.
.’** Ogsaa paa Istabystenen finde vi hari’ som første sammensætningsled i
ordet harivuläfä, hvor det udlydende a tilsyneladende er bevaret*
Denne sidste omstændighed har dog ikke meget at betyde, da vi lige
efter finde formen hapuvuíáfr uden a, og da overhovedet
Istabyindskriften sikkert maa betragtes som et affecteret forsøg paa at
efterligne en ældre tids sprog. Ophavsmanden til indskriften har i det
hele gengivet ordenes begyndelse rigtig, men med hensyn til deres
slutning kommer han paa flere punkter rent gält afsted; jeg minder
saaledes om det urimelige -vulåfiR og de aldeles taabelige former
a f at R og paiaR. - At Istabyindskriften er indhugget, efter at det ur-
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
