Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldnordiske consonantstudier (Julius Hoffory) - - II. Tillæg til s. 17. Germ. χt = oldn. t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
d. réttum *rétri réttu stuttum *stutri stuttu
g. *réts *rétrar *réts * stut s * stutrar * stuts
pi.
n. réttir réttar rétt stuttir stuttar stutt
a. rétta réttar rétt stutta stuttar stutt
cl. réttum stuttum
g. *rétra * s tu trå
og ligeledes * skakr, * skaks, * skakt, * skakri, * skakrar,
* skakra men skgkk, skakkir osv., * kr apr, * kraps, * krapt,
* kr apr i, * kr apr ar, * kr apr a, men krppp, krappir osv.
Vi have ovenfor set, at former som n. g. sg. koss finde
en naturlig forklaring ifølge vor regel, idet den opr.
no-minativform koss-r herefter maatte blive til *kosr og
dette igen til koss, medens den opr. genitivform koss-s
ved forenkling umiddelbart maatte gaa over til koss.
Det samme gælder naturligvis om adjectiver med ss i
stammen, og jeg antager derfor, at f. ex. n. sg. hvass
gaar tilbage paa et ældre *hvasr af opr. *hvass-r og at g.
sg. hvass staar for *hvass-s. Ligeledes mener jeg, at d.
sg. hvassi, g. sg. hvassar, g. pl. hvassa staar for resp.
* hvasri, * hvasrar, * hvasra af opr. *hvass-ri, *hvass-rar,
*hvass-ra. At denne opfattelse er den rette fremgaar til
evidens af neutrumsformen hvast*, idet denne form jo
nemlig kun kan rære opstaaet ved forenkling af ss
foran t. Men er det opr. *hvass-t blevet til hvast, vilde
det va3re urimeligt ikke at antage, at det opr. *hvass-r
paa samme maade er blevet til * hvasr. - Om de
adjec-tiviske ja- og ^«-stammer gælder ganske det samme, som
sonant. Det ses imidlertid let, at de ligesaavel kunne forklares efter
vor regel: rétt af * rétt-1 ligesom *rétr af *rétt~r>
* I dette og i forskellige andre tilfælde plejer man i grammatiske
skrifter og i udgaverne at skrive enkelt consonant, men uden bestemt
regel. Snil. Foran, forml. s. 12 og s. 72.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
