Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldnordiske consonantstudier (Julius Hoffory) - - II. Tillæg til s. 17. Germ. χt = oldn. t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
2. I bøjningen af Jjessi hører g. sg. mase. og neutr. ind
under vor regel, idet f essa staar for opr. *]iess-si, sml.
Bugge, Tidskr. for philol. IX, s. 118.
3. Foran det nægtende -gi, -Td maa der regelmæssig
indtræde forenkling; det hed altsaa f. ex. n. a, neutr.
*’hitki, g. sg. neutr. *hveskis, n. a. neutr. *vétU, *vétki
(snil. ovfr. s. 53). Hermed stemmer det ogsaa
ganske, at det altid heder etki (Fornn. forml. s. 97).
aldrig *ettki, af opr. *eitt-ki. Om den assimilerede form
ekki gælder ganske det samme som om det
assimilerede vekki (se ovfr. s. 53).
HIL Forenklingsregelen hos numeralierne.
Om forenkling af geminata foran flexionsendelser kan der
her ikke være tale; til capitlet: forenkling foran
afledningsendelser kan det ordinale atti for *áttti (sml. got. ahtuda)
henregnes. Derimod staar det enkelte t i átján ikke i nogen
forbindelse med vor regel, men skyldes indflydelse fra sjautján
og nítján. - Om ogsaa taladjektivet áttréfr hører herhen,
skal jeg ikke kunne afgøre, da disse adjectivers
dannelses-maade og alder ikke er mig klar.
V. Forenklingsregelen hos verberne.
Vi betragte de stærke verber, de svage verber med samt
præteritopræsentierne og den reflexive form hver for sig.
1. De stærke verber.
A. Forenkling af gemineret explosivlyd eller
spirant foran flexions-, resp.
personalen d e l s e r.
Forenkling maa her finde sted 1) i 2den og 3dje
vendt er v’et bortfaldet i yJcJcar for ældre *yJclcvar under indflydelse
fra dativ og accusativ samt fra de contraherede former af det
beslægtede posseissivpronomen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
