Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Kvett tönnum (Johan Fritzner)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kvett tönnum.
(Halfs saga c. 7).
I Halfs saga c. 7 fortælles der om en Havmand, som blev
fangen af Fiskere og ført til Kong Hjørleif. Her fik han god
Behandling, men ingen kunde alligevel faa et Ord af ham, førend han ved
et indtruffet Tilfælde var kommen til at le og han da paa Kongens
Torespørgsel angav Grunden dertil. Men hvormange Spørgsmaal
Kongen end derefter gjorde ham, fik han intet Svar af ham. Siden
sagde Kongen, at man skulde bringe ham til Søen, men båd i det
samme, at han vilde sige ham, hvad han havde nødigt at faa vide.
Efterat derpaa er fortalt, hvorledes Havmanden underveis til Søen
forudsagde nogle Fremtidsbegivenheder, fortsætter Sagaen saaledes:
jjá lét Hjorleifr konungr hann ütanbor^s; fá tók einn máðr í hönd
honum ök spurði: hvat er manni bezt? Marmennill svarar:
kallt vatn augum,
en kvett tönnum,
lérept líki,
låt mik aptr i sjö!
dregr mik engi
í degi sfåan
mdbr upp í skip
af mararbotnum.
I disse Linjer er der et Ord nemlig kvett, som efter min Mening
-endnu vænter paa en bedre Forstaaelse og en rettere Udtydning,
end det hidtil har fundet hos dem, hvis Tolkning deraf er kommen
mig for Øje. Det sidste mig bekjendte Forsøg paa at udfinde Ordets
rette Betydniug og anvise Ordene kvett tönnum den rette Plads i den
’Sammenhæng, hvori de her forekomme, er K. Gislasons i Aarbøger
for nordisk Oldkyndighed 1866 S. 377 flg. Der har han vistnok
godtgjort, at alle tidligere Tydninger ikke kunne bestaa for en nøiere
Prøvelse, men den Fortolkning, han selv giver af disse Ord, har jeg
derimod ikke kunnet finde fyldestgjørende.
For det første forekommer det mig urigtigt med Gislason at dele
dette Yers saaledes, som om der ingen Sammenhæng var mellem den
3dje og 4de Linje. Allerede derfor synes en saadan Deling mig
uberettiget, fordi man i Almindelighkd maa gaa ud fra, at hver af
de to Halvstrofer, hvad Meningen angaar, skulle udgjøre en Helhed
for sig. Naar Gislason alligevel vil løsrive den 3dje og 4de Linje
fra hinanden og han som Grund derfor anfører, at det kun er de
tre første Linjer, hvori der gives Svar paa Spørgsmaalet: hvat er
manni bezt?, medens den 4de Linje derimod kun udtrykker
Havmandens utaalmodige Længsel efter at komme tilbage i sit naturlige
Element: da tillægger han efter min Formening hint Spørgsmaal en
utilbørlig Indflydelse paa Tolkningen af det omhandlede Vers. Ser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 02:16:23 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/anf/1885/0165.html
