Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvett tönnum (Johan Fritzner)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
163
selv, hvorfor han nu maa begjære snarest mulig at komme tilbage I
Søen, som det eneste Sted, hvor han hører hjemme og kan trives.
Men ligesom der i de tre første Verslinjer tales om tre forskjellige
Forhold, saa har jeg ogsaa ondt ved at finde mig i, at ikke hvert af
disse forskjellige Forhold skulde have faaet et lige fuldstændigt
Udtryk i sin Linje, hvad jo ikke vilde være Tilfælde, dersom kvett ikke
kunde forstaaes uden ved at underforstaa vatn fra den foregaaende
Linje. Endeligen er det mig uforstaaeligt, at man ved undertvunget
Vand skulde kunne forstaa Vand, som er kuldslaaet, om man end
kan sige, at Varmen undertvinges, naar det Varme bliver kuldslaaet.
Af de anførte Grunde kan jeg altsaa ikke finde den Fortolkning
antagelig, som Gislason har givet af de omhandlede Ord.
Vanskeligere kan det derimod synes at finde den rette Forstaaelse deraf.
Men gjør man desuagtet et Forsøg derpaa, saa synes der ganske
naturligen at paatrænge sig det Spørgsmaal: hvad kan det vei være,
som er lige tjenligt for Tænderne, som koldt Vand for Øjnene og
lérept for Legemet? Svaret herpaa er da heller ikke vanskeligt at
finde; ti derom ved man god Besked i de mange af Norges og
Sveriges Egne, hvor det er en almindelig Vane at tygge Kväde eller Kode
for at bevare Tænderne, holde dem rene og give dem en blændende
Hvidhed, noget hvorom der gives Oplysning i Østgaards en
Fjeldbygd 2den Udg. S. 89; jfr. I.Aasens norsk Ordbog S. 402 a 9 fgg. og
Rietz Svensk Dialektlexicon S. 373 b under kwåda. I vort gamle
Sprog, hvor det forekommer kun et Sted, nemlig NgL. III 119 11, heder
Ordet kvcfåa; i Folkesproget har man derimod ikke alene kvaada
(se I. Aasen 1. c.), men ogsaa som Afledninger deraf et Substantiv
kvæde af samme eller lignende Betydning og et Verbum kvæde o:
bestryge med Harpix (se I. Aasen 1. c. S. 413 38-44; Rietz 1. c. S. 374 a).
Af et saadant Verbum kvoða vilde Præt. Part. Neutr. Sing. hede
kvætt, hvilket ogsaa kunde opfattes som Neutr. af et Adj. kvoðr.
Men en upersonlig Anvendelse af et saadant kvætt, hvad enten man
opfatter det paa den ene eller den anden af de nævnte Maader, i
Betydning af "Brugen af Kväde", vilde her i Forbindelsen med
tönnum netop give en i Sammenhængen særdeles passende Mening.
At opfatte kvett som kvætt kan vei heller ikke vække mindste
Betænkelighed. For den, som kjender den nævnte Anvendelse af Kvaden
som noget for Tænderne velgjørende, ligger det i al Fald saa nær
og falder det saa naturligt at tænke derpaa ved Ordene kvett
tönnum, at han ikke let kan forestille sig, at deres rette Fortolkning kan
være at søge i anden Retning - idetmindste saa længe som man
ikke har været heldigere end hidtil i at finde nogen bedre
Udtydning deraf.
Februar 1884.
JOHAN FRITZNER.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
