Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldsvenske Navne i Rusland (Sophus Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
akotihi, Dybeck fol. 219 agotihi, men hvor Bure ifølge Lilj., som
jeg tror rigtig, har læst afotihi. Med dette Navn er copuleret
sarthu]jihi9 d. e. Svarthyfåingi, hvilket Navn støtter Læsningen
afotihi. Ha- i *Hafætingi er i Javtjag gjengivet ved Ja- ligesom
i Jakun = oldnord. Hákun. For Endelsen jævnføre man Var jag
- oldn. Væringi. At det indlydende/ i *Háfotingi er
gjengivet ved v i Javtjag, synes ikke meget paafaldende, da paa den
ene Side/ i Holmfors er gjengivet ved ß d. e. v i OikßoqöC hos
Konstantin Porphyrogennetos og da paa den anden Side et/,
der egentlig begynder andet Sammensætningsled, i Nordisk ofte
gaar over til v; se mine Bemærkninger i Tidskr. for FiloL, Ny
Række, III. S. 208 f. I Javtjag er d? i *Hafætingi ikke gjengivet,
hvilket vistnok er foranlediget derved, at dette æ ikke var stærkt
betonet.
3. Gunastr (Aar 944) har man med rette identificeret
med oldnord. Gunnfastr. Jeg antager, at/ der begyndte andet
Led i Navnet, allerede var faldet bort i Svenskernes Udtale, thi
i en uplandsk Indskrift Lilj. 717 (= Dyb. fol. 89) finde vi
skrevet kufasfr for Gv&fastr. Da / i fastr som andet Led i
svenske Navne ofte, og det allerede i Euneindskrifter, er gaaet over
til v, formoder jeg, at / i Gunnfastr og Gvfofastr gik over til v,
inden det faldt bort. Sammenlign si/ius Lilj. 454 (Dyb. fol. St.
101) = Sigfüss.
4. Stemid (Aar 907 og 911). Man har formodet, at dette
skulde være = oldn. *Steinvför. Men dette er ikke paavist, og
m i Stemid taler vei herimod. Da Haandskrifterne urigtig har
Amind for Amund, formoder jeg, at Stemid, uagtet det
forekommer to Gange, er feilagtigt for Stemud og at dette gjengiver
nord. Steinmóðr snarere end *Steinmundr. Steinmotr kan
paavises i Norge (Steinmosson Dipl. Norv. II No. 424, Bergen) og paa
Island (se Landnámabók); ogsaa i Sverige forekomme Navne paa
-mObr. Af Slaverne kunde n foran m let overhøres eller udelades*
5. Til e n (Aar 944); Navnet skrives i andre, som det
synes, mindre gode Haandskrifter Telina, Tilej, Tilij, Tirij. Dette
hidtil Uforklarede Navn synes beslægtet med første Led i Navnet
filinifr paa en uplandsk Runesten Lilj. 492. Jeg formoder, at
det russiske Tilen er at opfatte som * Þilinn og filinifr paa
Runestenen som *Þilinnefr. *Þilinn kan for Formens Skyld gjærne
være afledet af oldnorsk feli, gl.svensk fiali, Islag i Jorden, tyk
Skorpe af gjennemfrossen Jord. Men paa Grund af Betydningen
synes det mig rimeligere, at * f Hinn er afledet af oldn. fel,
Grund, Underlag, der i norske Dialekter ogsaa betyder: Stof,
Substans, Kraft. Med Hensyn til Afledning kan *Þilinn
sammenlignes med Navnet Vilinn paa Rökstenen og med Þráinn. Andet
Led i fllimfr har vi i Navnet nifr Lilj. 564, 565, 1311.
6. Fru t an (Aar 944) er hidtil ikke forklaret. Da russ.
Fursten er = oldn. Þorsteinn, saa kunde Frutan kanske være =
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
