Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Íslendzk Æventýri. Isländische Legenden, Novellen und Märchen. Herausgegeben von Hugo Gering (Moltke Moe)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
ter, fra begyndelsen af det 14. ud 15. årh., samt en del fra det
17de. Fire af disse, af hvilke det af Cederschiöld i Germania
behandlede er det ældste og vigtigste \ er sågodtsom fuldstændig
udnyttede, medens de øvrige har afgivet supplementer, varianter
og kritisk materiale. De førstnævnte manuskripters indhold
falder efter Gering i 4 grupper, som han tilkj ender fire
forskjellige bearbeidere, der vistnok ikke er samtidige, men som
dog alle tilhøre det 14. hundredår; uagtet det ene, der
indeholder en bearbeidelse af Disciplina clericalis (Holm. chart. 66, fol.,
af Gering betegnet a), først er skrevet 1690, lader det sig
nemlig eftervise, at det kun er en tildels forvansket afskrift, hvis
indhold ligger langt længer tilbage i tiden (Gering, I, p. XXX,
anm. 1). Af disse fire forfattere har den første blot sjelden øst
af skriftlige kilder, og hvor det skete, behandlet dem med stor
frihed, medens den anden hyppig og med liden selvstændighed
har givet oversættelser efter latinske tekster; en tredje autor,
noget yngre end de to første, tilskrives oversættelsen af
Disciplina clericalis. Tidsgrænsen for den fjerde bearbeider endelig,
der væsentlig har holdt sig til engelske stoffer, skjønt han ogsaa
har behandlet latinske, kan vanskelig angives anderledes end
tilnærmelsesvis; da han har hentet en del af sit stof fra Robert
Mannyng of Brunne’s "Handlyng Synne", der er skrevet eller
påbegyndt i 13032, er han i ethvert fald at henføre til en noget
senere tid, om man end med Gering må antage, at også han
tilhører det 14. årh. (II, p. XXV ff.).
Inden de to førstnævnte forfatteres samlinger findes der fire
fortællinger, som angives at være fortalte af den norskfødte
Skålholt-biskop Jón Halldórsson (f 1339), der i sagaen om ham
berømmes for sin usædvanlige fortællergave (II, p. XXII), den
han også benyttede i sine prækener, og hvem videre
bearbeidel-sen af den romantiske Clarus saga må tilskrives (se Cederschiöld,
Clarus saga, p. II). Foruden de fire æventyr, udtrykkelig
betegnede som et udvalg af hans "store" forråd, har man endnu tre
sagnartede beretninger, som af hans biograf tilskrives ham (Bisk.
sög. II, p. 221 ff, Gering nr. XXIII), og som tildels angives at grunde
sig på hans egne oplevelser. Når man med denne forkjærlighed
for æventyrfortællinger og de sk. exempla for øje fastholder, hvad
1 Dets ældre del (B) stammer fra midten af det 14. årh,
3 Th. Warton’s Hist of English Poetry, ed. W. C. Hazlitt. Vol. II
(London 1871), p. 74; at Handlyng synne snarest er påbegyndt i
det nævnte år, synes at fremgå af fgg. linjer af prologen (cit. ssteds):
Dåne Felyp was mayster that tyme
That y b e ga n thys Englyssh ryme,
The yeres of grace fyl than to be
A thousand and thre hundred and thre.
In that tyme turned y thys
Ön Englysshe tunge out of Frankys.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
