Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Íslendzk Æventýri. Isländische Legenden, Novellen und Märchen. Herausgegeben von Hugo Gering (Moltke Moe)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
sagaen beretter, at han i sin ungdom har studeret i Paris og
Bologna, og derhos lægger mærke til, at der ikke lader sig
påvise skriftlige kilder til de æventyr, som samlingerne tillægger
ham, er man med Gering visselig berettiget til at henføre til
ham et større antal af de foreliggende æventyr og da navnlig
af sådanne, hvis kilder ellers ikke kan påpeges. Gering
tillægger ham således gjætningsvis 22 andre fortællinger, deriblandt
tre (i B opbevarede) meget frie gjengivelser af kapitler i
Disci-plina clericalis (II, p. LXVIII). Hverken disse gjengiv eisers egte
norrøne farve, som Gering også fremhæver, eller deres
forskjellige afvigelser fra de tilsvarende dele af det ovenfor omtalte
Stockholmerhdskr. af Disciplina kan, såvidt jeg ser, forklares
fyldestgjørende undtagen under den forudsætning, at de er
nedskrevne af mindet eller efter mundtlig fortælling, og da rimelig
nok efter Jón Halldorssons. Jeg anfører et enkelt, men som det
synes slående eksempel på rigtigheden heraf: de tre pågjældende
historier (Gering nr. 91-93) er vistnok ligesom originalen efter
østerlandske æventyrs forbillede indfattede i en slags fælles
rammefortælling; men dels hører disse tre beretninger ikke
sammen i originalen eller i den fuldstændige oversættelse (de svarer
til dennes nr. 50, 51 og 69), dels - og herpå lægger jeg vægt
- er der i denne samme ramme optaget et for Disciplina
ganske fremmed æventyr, der måske endog er langt ældre i norden
end kjendskabet til hin.
Men dersom det således maa antages, at hine frie
gjengivelser efter Disciplina kun kan være komne til
nedskriveren gjennem folkemunde, har Gering efter min mening ikke
ret i at anse den "tabte" oversættelse af Disciplina, hvis
tidligere tilstedeværelse i B en rød overskrift Af Enoch beviser
(Gering I, p. XII og II, p. XXVII), for at have været en ligeså
fri omformning som de tre nævnte, mellem andre fortællinger
indførte historier. Skulde der fra disse gjengivelsers karakter
kunne sluttes noget for de tabte stykkers vedkommende, måtte
selvfølgelig også disse antages at være skrevne efter mundtlig
meddelelse eller i ethvert fald uden foreliggende skriftlige
originaler, og det er af flere grunde uantageligt. Slår man op det
kapitel, som i Disciplina eller Stockholmerhåndskriftets
oversættelse svarer til Af Enoch, - det er begyndelseskapitlet,
Gerings nr. XLIX -, vil man se, at det udelukkende er
sammensat af en række sentenser og moralske forskrifter efter
forskjellige nævnte og unævnte vismænd. Et sligt stof gar ikke
fra mund tir mund, selv om det ikke var fremmedt; det
opbevares neppe engang i mindet med nogen grad af troskab, og
nogenlunde nøjagtig måtte gjengiv elsen af så mange enkelte, ikke
særdeles ejendommelige leveregler være, skulde ikke hele
kapitlet sammenblandes. At det netop er begyndelseskapitlet af
Disciplina, hvis overskrift er bevaret i B, synes desuden med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
