Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Íslendzk Æventýri. Isländische Legenden, Novellen und Märchen. Herausgegeben von Hugo Gering (Moltke Moe)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
mundtlig meddelelse (tre af dem, Gerings nr. 78, 82 og 89, er
at regne for folkeæventyr), og fortalens udtrykkelige vidnesbyrd
om de følgende fortællingers oversættelse fra latin, har således
ei anvendelse på disse beretninger, der også herved viser sig
som et senere indskud.
Af det anførte slutter jeg følgelig, for det første, at fortalen
A udelukkende er at henføre til oversættelsen af Disciplina, og
dernæst, at denne oversættelses tabte archetyp har foreligget
som en ubrudt helhed. Holder dette stik, tør det til og med
ikke være så "ganz unglaublich", som Gering mener (II, p.
XXVII, cfr. I, p. XXX). at den i det unge ms. a bevarede
oversættelse af Discipl. kan stamme fra B’s tabte del. Det er
vistnok, som af udgiveren fremhævet, i og for sig lidet rimeligt, at
én månd, på en tid da man ene havde stoflig interesse af den
slags fortællinger, i et og samme håndskrift skulde forene to
blot formelt forskjellige formninger af den samme historie. Men
det er jo vei tænkeligt - og indholdets rækkefølge i kodeks
kunde bestyrke det (se I, p. XII) -, at den fuldstændige
oversættelse af Disciplina først kom til afskriverens kundskab efter
indtagelsen af de tre omhandlede, rimeligvis fra biskop Jón
stammende fortællinger, og at han, da værket forelå for ham som en
helhed, og der dertil blandt de forskjellige afvigelser fandtes
nogle af betydenhed for indholdet (II, p. 229), uden forandring
eller udeladelse kopierede det hele. På den anden side var det
dog heller ingen umulighed, at afskriveren, da han lærte at
kjende den hele oversættelse, der kun i temmelig løs indramning
omfatter 28 af originalværkets 39 fortællinger *, ingen grund så
til ei at forbigå de tre pågjældende historier, som han allerede
havde optaget efter anden kilde; i så tilfælde må disse efter
originalen være blevne tilføjede en senere afskrift, fra hvilken
håndskriftet a’s tekst da stammer. En undersøgelse af, hvilken
af disse antagelser der har størst sandsynlighed for sig, skal
jeg ikke opholde mig ved. Det er mig nok, at den ene eller
den anden, såvidt jeg kan se, må træffe det virkelige forhold. I
cod. AM. 335 qu. (perg., fra slutn. af 14. årh., af Gering
betegnet G) har afskriveren, til udfyldning af et tomt rum på en af
siderne, optaget fire andre af Disciplinas fortællinger (nr. 57-60
hos Gering). Og da disse er sågodtsom ganske
overensstemmende med det unge stockholmermanuskripts version (se I, p.
XXX, note), må dennes grundlag i alle fald være bleven til
noget tidligere end G’s affattelse. Vi befinder os da på samme
tidsgrænse, som B med sin tabte oversættelse tilhører. Men to
på samme tid opståede, med selvsamme fortale forsynede
oversættelser af ét og samme værk synes en umulighed. Enten har
1 Desværre har jeg ikke havt adgang til nogen udg. af den latinske
original.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
