Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Íslendzk Æventýri. Isländische Legenden, Novellen und Märchen. Herausgegeben von Hugo Gering (Moltke Moe)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
kenforedrag virkelig vakte anstød, som der berettes, viser kun,
at han rimeligvis har været en af de første, der på Island har
benyttet de rent verdslige sk. exempla i sine prækener, og
tillader ingen slutning på profane felter. I henseende til den livlige
forbindelse, i hvilken øen stod med moderlande-t, vilde det være
meget påfaldende, om den under Håkon Sverressøn, et helt
hundredår før Jón, begyndende og i mellemtiden stadig tiltagende
interesse for udlandets romantiske og novellistiske stoffer ikke
forlængst skulde have nåt Island - ialfald i form af de i Norge
udarbeidede oversættelser. Jeg minder om den fra Indien
stammende Barlaams ök Josafats saga, der har flere stykker tilfælles
med Gerings æventyrsamling, og som ialfald 1345 siges at "leve"
på Island (Keyser og Ungers udgave p. XII, ogBisk. Sög. II, p. 54),
- om de til kykliske stoffer henhørende noveller, der bearbeidedes
under Håkon Håkonssøn (f. eks. Möttuls saga), og endelig om de
også under ham og i det mindste før 1250 oversatte Strengleikar,
der udelukkende indeholder noveller og novellistiske æventyr. Men
i alle tilfælde er nordmanden Jón Halldorssons virksomhed et
nyt led i det arbeide, som under det 13. og 14. århundrede
udgik fra Norge for delagtighed i og tilegnelse af Evropas
samtidige literatur 1; og det et så meget betydningsfuldere led, som
den begavede månd, under sin embedstid på Island, har ført
det intelligente øfolk aktivt ind i sit hjemlands herskende
smags-strømning og derved mægtig bidraget til at åbne nye
baner for øens lit er ær e produktion.
Med de allerede vundne resultater for øje og i erkjendelsen
af det påbegyndte arbeides store betydning for literatur- og
tra-ditionsforskiiingen kan jeg ei tilbageholde ønsket om, at prof.
Gering måtte føle sig opfordret til at fortsætte sit interessante
og lærerige værk med en lignende udgave og belysning af de
resterende æventyr. Og jeg føier mig forsåvidt berettiget til lige
over for den ærede udgiver at udtale et: haltu svá fram
stefn-unni, som disse linjer hovedsagelig har måttet dvæle ved
disse n s punkterne mellem ham og mig.
Excurs. Antagelsen af kong Håkon Sverressön (d. nytårsdag
1204) som forfatter af den norrøne bearbeidelse af Barlaams ök
Jo-safats saga hviler, foruden på tvilsomme sproglige kjendemærker
(udgaven p. XI f., Munch, NFH., III, p. 429 f.), udelukkende, som
Maurer på nedennævnte sted fremhæver, på abbed Arngrims
autoritet (f 1361). I den af ham 1345 skrevne Guðmundar saga heder
det (udgaven p. XII; Bisk. sög. II, p. 54): þat var í upphafi ríkis
herra Hakonar konungs Sverrissonar, en ei kunnum vér greina hvar
GuÖmundr biskup kom til hans, en þat er skrifat, at herra
konungrinn, tók han kærliga; er þat ok líklig sögn fyrir þá sök, at Hákon
1 Det kan i denne forbindelse mærkes, at cod. B foreter adskillige
norske sprogejendommeligheder, se Cederschiöld, Clarus saga, p. II,
anm. 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
