Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Íslendzk Æventýri. Isländische Legenden, Novellen und Märchen. Herausgegeben von Hugo Gering (Moltke Moe)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
konungr üngi hefir verit hinn mesti höfðingi ok hófsemdarmaðr, ok
allt á fsland Mr hans verka, þat er hann hefir snarat, meðr
ein-kanligum stíl, sögu Barlaam ok Jósafat, er voru á dögum Damasi páfa
ok sæls Jeronimi". Maurer påpeger nu, at tilnavnet úngi ene
tilkommer kong Håkon Håkonssøn den unge (f. nov. 1232, d. mai 1257),
og da man nu forøvrigt først under Håkon Håkonssøn den gamle
(1217-63) kan iagttage indvandring af fremmede romanstoffer i
Norge, og desuden håndskrifterne ei rækker over midten af årh.,
helder han til den anskuelse, at Håkon Håkonssøn den unge i
virkeligheden er forfatteren (lieber die Ausdrücke: altnordische,
altnorwegische und altisländische Sprache, S-A., p. 35 og 224 f.; jfr.
Zs. f. d. Philol. I, p. 82). Mig forekommer imidlertid disse grunde
ikke fyldestgjørende. Den under Håkon den gamles regjering så
enestående livlige tilegnelse og oversættelse af udenlandske stoffer -
i ethvert tilfælde allerede begyndt i 1226 -. må dog efter alle
analogier have havt forberedende forudsætninger, og kan neppe
antages literært fremskudt med én gang. Og med dette for øje blir
Barlaams-romanens karakter af betydning: som en åndelig
fortælling, der med hele sit romantiske tilsnit dog afgjørende bærer
op-byggelsesskriftets præg, skulde den netop snarest antages for en
forløber, der banede vej for profane stoffers indtrængen. Hvis man
så med Maurer (lieber die Ausdrücke etc. p. 222 ff.) anser
konge-spejlet for skrevet under kong Sverre, ja muligens af kongen selv,
ejer man jo desuden et direkte vidnesbyrd om en endnu ældre tids
smag for udlandets æventyrsagn i den der omtalte beretning om
Indiens undere (prest Johannes’s halvlegendariske brev til keiser
Emanuel; norske udg., p. 18 f., Brenner, p. 25). Og hvad Maurers
anden grund angår, kan man under den norrøne literaturs
manuskriptforhold visselig ikke hente noget bevis mod Håkon Sverressøns
forfatterskab fra den tilfældige omstændighed, at ingen af
haandskrif-terne når op til dennes egen tid. Lige så snart kunde beviset
vendes om: når den ældste kodeks ifølge Keyser-Unger p. XVI tilhører
midten af årh. og således endog kan gå nogle år ind i Håkon
den unges levetid, når dernæst oversættelsen ej kan være affattet
efter sommeren 1256 på grund af hans deltagelse i krigen mod
Danmark, synes det med Hakons ungdom for øje - han døde
24Y2 år gammel - altid vanskeligt at tilskrive ham sagaen. Det
er vistnok denne vanskelighed, som har været bestemmende for Gr.
Vigfusson, når han vil lade oversættelsen være udført på Håkon
den unges foranstaltning og ej af ham selv (Sturl. s., proleg,
p. CXXXY), - en opfatning, som dog er uforenlig med Arngrims
vidnesbyrd »heßr snarat" (se Keyser-Unger, p. XIII f.). På den
anden side står man uden holdepunkter ved afgjørelsen af
alders-spørgsmålet for Håkon Sverressøns vedkommende. Munchs
fastsættelse af hans fødselsår til 1173 var bygget på de færøiske
Sverres-sagn, hvis upålidelighed G. Storm nylig slående har påvist (n. Hist.
Tidskr. II R., IY, p. 253 ff., især 269). For første gang nævnes
Håkon 1197, men da som enehøvding for en styrke, der fik et selv-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
