Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandede sproghistoriske Bidrag (Sophus Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
S. 167 L. 19, medens dette Ord, som betyder Tærskeplads, ellers
skrives låfi. At á ogsaa her er blevet omlydt ved Indflydelse af
det følgende v, støttes ved svensk loge, i svenske Dialekter /ø, i
Delsbomaalet lugge, gammelsvensk loi, lo, loghe, dansk /ø, finsk
luuva (Thomsen S. 131). Homiliebogens Skrivemaade i
Forbindelse med Betydningen synes mig at godtgjøre, at låfi ikke tør
skilles fra de nævnte svenske og danske Ord, i hvilke Vokalen
ligeledes er omlydt ved v-Omlyd. Uagtet låfi, nynorsk låve i
Indherred efter Aasen heder låve, holder jeg dette Ord for
aldeles forskjelligt fra det dermed af Noreen (Arkiv I, 157)
sammenstillede svenske lafve (Bænk af Bredder), ældre svensk låve, laghe.
Med stor Sandsynlighed ser Tamm (Slaviska lånord S. 28 f.) i
sidstnævnte svenske Ord et Fremmedord, der er identisk med
slavisk og finsk lava.
Jeg tror altsaa at have bevist, at *airaiwans kunde blive til
*árývar. Men da dettes anden Stavelse ikke havde Hovedtone,
var det naturligt, at Vokalen her blev forkortet. Af *ar$var
opstod saaledes árovar, ligesom Klöf af *Á/$/t, honom af h$nom.
ei f r.
For oldnorsk-isl. elf r, Elv, opføres kun Bøiningsformerne Gen.
elfar, Dat. og Acc. elfi. Det bøies altsaa som Äeför, som en
id-Stamme. Men i Norsk har ogsaa været brugt en Genetiv alf ar.
Denne finder jeg i Gaardnavnet / Alfuæreimj Eysteins Jordebog
S. 436, Algharæims (Gen.) sammesteds, nu Algrim i Ullensaker
(Matrikel Nr. 112). Gaarden ligger ikke langt fra en Bielv til
Rømua. Vi har her den samme Overgang fra ~lf (-lv) til -Ig
som i Lidskialg Bjprg. Kalfsk. 79 a = Hlfåskjálf, i norsk Dial.
gjelg (Eyfylke, Sogn) = gjelv (Nordland), oldn. gjalfr, og i svensk
Dial. älgbläst (i Vesterbotten) Rietz 845. Genetiven alf ar erkj
ender jeg fremdeles i Bygdenavnet Elverum, der findes skrevet
saaledes: Alfræims (Gen.) Eysteins Jordebog 254; a Alueræimi
Dipl. Norv. V Nr. 190 (Aar 1346); Alfæreimms D. N. V Nr.
460 (1409); Altvereims D. N. I Nr. 652 (1417); / Alfuareim D.
Arkiv for nordisk Filologi. II. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
