Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandede sproghistoriske Bidrag (Sophus Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
af uæi, da denne Genetiv har é-Omlyd i første Stavelse og hører
til Nom. pl. oxn. Jeg tror derfor, at Ijónar er den oprindelige
Nominativ til Genetiven Ijóna. Ijónar istedenfor *ljcfönar er vel
snarest dannet af lýðr Gen. pl. Ijóða ved Suffixet -raa, ældre no,
som f Jonn for *]jeunaR af urnord. JiewaR, got. fins. Den
oprindelige Bøining maa, hvis dette er rigtigt, have været Nom. sg.
*ly§inn, Nom. pl. *Z?ó8røar, Ijónar. Det samme Ord er da vei
kirkeslav. ljudinü, laicus. Men det er sandsynligt, at der efter
Ijónar senere blev dannet Nom. sg. *ljonn, ligesom man f. Ex.
efter jarlar dannede Nom. sg. jarl istedenfor den ældre Form
*irill = urnord. erilaR, eirilaR. Umulig er dog en svag
Entalsform *ljoni ikke. I ethvert Fald tør Sammenhængen med lýðr
fastholdes. Snorre i Skáldskaparmál (Sn. E. I, 530) giver
følgende Forklaring: Ijónar heita feir menn er ganga um sættir manna
(qui gratiae inter homines reconciliandae interpretes agunt).
Heraf har Bjørn Haldorsen øst Forklaringen "Koni m. caduceator
v. fecialis, en Fredsgesandt". Men i de gamle Digte betegne
Ijónar bestandig "Menneskene" eller "Mændene"; Ordets
Dannelse og Oprindelse synes heller ikke at støtte den specielle
Betydning, som Snorre har tillagt det.
to r 8.
Skarnbassens oldnorske Navn er i Dropl. s., der er udgiven
efter et Haandskrift fra Slutningen af 13de Aarhundred, S. 9-11
skrevet tordýfill. I Fljótsd. S. 36 skrives efter Haandskr.
fra Beg. af det 17de Aarh. tordijflll. Papirafskrr. af Hervar. s.
(Christ. Udg. S. 243) fra 17de Aarh. har torfdyfill, torf dy f ell, Pl.
torfdyflar. Nu i Norge udtales Ordet tordivel med lukket o og i,
i Valders tordyvel. Svenske Dialektformer findes hos Rietz 745 a.
Ordet er, som almindelig anerkjendt, identisk med ågs. tordwifel,
Skarnbasse, der er sammensat af törd Skarn, nyeng. turd, og
wifel, scarabaeus. Det synes tidligere i Nordisk at maatte have
været bøiet *tor§vifill Dat. pl. *tor§yflom. Første Led har engang
været afsluttet med det aandende Ö, og saaledes, som det synes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
