Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandede sproghistoriske Bidrag (Sophus Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
Aasen fra Bergens Stift: D’er månge veile, som kunde vera heile,
Det vil kvar vera heil, og ingen veiL Denne Modsætning mellem
veill og heill findes allerede i et af de ældste islandske
Haandskrifter, se Stockh. Horn. S. 206 L. l-5. Modsat heilindi
bruges veilendi, ogsaa volindi Heil. I, 381. Jeg tvivler derfor ikke
om, at veill er opstaaet af *veheill.
Præfixet i vesall og veill kan ikke være identisk med lat.
ve- f. Ex. i vésanus, hvormed Eietz 715 a sammenligner det, thi
lat. vésanus er opstaaet af ven-sanus, som man lærer af Umbrisk.
Derimod kunde Form og Betydning tillade at identificere Præfixet
i vesall med det indiske Præfix vir, saaledes som Holmboe og
Eietz har gjort. Men dette har dog ingen Sandsynlighed, da de
europæiske Sprog ellers ikke har bevaret i levende Brug et til
skr. vi- svarende Præfix.
Jeg formoder, at ve- i vesall, veill er opstaaet af
Interjec-tionen vei, ve, der svarer til got. wai- i waidedja Misdæder,
wai-fairhwjan udstøde Veraab. For veill formoder jeg Grundformen
*waihailaz, hvori første Led ikke havde Hovedtone. Dette kunde
da regelret blive til *veiheíll, *vöheíll, veill.
Mere compliceret er Forholdet ved vesall. Her formoder
jeg at Tonen ligeledes først laa paa andet Led; da kunde
*vei-sæll blive til v&sæll. Senere blev, i Overensstemmelse med den
yngre sædvanlige germanske Betoning, Tonen flyttet til første
Stavelse. En til *vesæll med Tonen paa første Stavelse svarende
Form er bevaret i Dalmaalets wisæll eller med tykt / wisæl, se
Noreen Ordlista S. 204. I Norsk-Islandsk blev ve sæll til ve säll.
Islandsk vesæll forekommer, men i saa sene Haandskrifter, at det
synes at være en Eeconstruction af det oprindelige efter sæll,
ikke en Bevarelse af det oprindelige.
En Flytning af Hovedtonen fra andet Sammensætningsled
til første, saaledes som af mig antaget i vesall, har Kluge i
Kuhns Zeitschr. XXVI S. 71 paavist i Oldhøitydsk. Oprindelig
var Præfixet luz-, oldn. tör-, oht. zur- ubetonet, som z, r viser,
men i Oldhøitydsk har zur- gjennemgaaende faaet Hovedtonen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
