Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandede sproghistoriske Bidrag (Sophus Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
nær beslægtet med irsk draigen, Torn, cymr. draen, breton.
ären, og dyr g henviser da ligeledes til en Eodform drag-.
fjárfoling.
Væsentlig Skade, som tilføies nogen paa hans Kvæg ved at
dræbe eller lemlæste dette, dog i mindre Udstrækning,
behandles i gamle norske Love som en egen Forbrydelse, der i
Eidsiva-tingsloven (N. g. L. II, 523) kaldes fiar fælengh, i Nyere
Lands-lov VII, 37 (N. g. L. II, 126 f.) ligeledes fear fæling. Navnet
forekommer derimod ikke i Frost. X, 46, hvor der handles om
speil á bú f é mannz. Forudsætningen for, at Gjærningen blev
regnet som fjárfoling, synes at have været den, at
Gjærnings-manden har f or dulgt sin Gjærning (Brandt, Forelæsninger over
den norske Eetshistorie II, 116 f.).
Begreb og Ord gjenfindes i Vestgötalagen, som dog kun
nævner Drab, ikke Lemlæstelse af Hest eller Kvæg. Ordet
skrives f e ær følengh, fearf&længh, fearfølingJi L Eetlosæ b. 8,
fæarfølengh, fæiærf-, föiærf- II. Eetl. b. 17. Gjærningsmanden
kaldes i Östgötalagen Bygda b. 24, 6 fæ fylingær.
Ordets Oprindelse er omstridt. Schlyter afleder det af fela,
dølge, og mener, at dets egentlige Betydning er "fädöljande".
Denne Forklaring støttes fra Betydningens Side ved Ordene i
Östgötalagen: Nu dratpær man fæ manss ök bær i fialstær han
hetir fæ fylingær. Men Forklaringen er af formelle Grunde
utilstedelig. For det første afledes af stærke Verber ikke
abstracte Substantiver paa -ing, men vei paa -ning, der i første
Stavelse har samme Vokal som Præter. Part. (hrundning, lesning,
getning o. s. v.). For det andet viser første Stavelses Vokal,
at fæling ikke kan komme af fela. Möbius Analecta2 243 tager
fælengh som anden Skrivemaade for feling. Men bortseet fra at
feling er en urigtig Dannelse, kan e i ’fela aldrig gaa over til æ
og endnu mindre til y, som Östgötalagens fylingær har.
Eyd-qvist IV, 32 søger at støtte Forbindelsen mellem fela og fæling
derved, at han henviser til oldn. fôli, Gotlandslagens fuli, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
