- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Andet Bind. 1885 /
239

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandede sproghistoriske Bidrag (Sophus Bugge)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

239

pier paa en Overgang fra 8 til dd adskillige
Aarhundreder senere.

2) Ved Verber, der bøies som Ircéða, og ved Substantiver
paa -ir, der er afledede af saadanne Verber, har Gislason ikke
anført et eneste Exempel paa den ved greddir antagne
Overgang. Alle de øvrige Exempler graddi o. s. v., fra hvilke
Navneformer som nyisL Gudda af Guftrfår (Vigfusson Dict.
XXXIV, b) ikke er meget forskjellige, gjælde ^-Stammer eller
svage Substantiver paa -e, -i, Fem. -a.

3) Gislason tillægger dd i greddir en iterativ Function, men
denne Betydning kan, som han bemærker, ikke tilkomme det i
de med greddir sammenlignede Ord.

4) greddir tilhører det mest høistemte poetiske Sprog; de
andre Ord høre aabenbart hjemme i en meget lavere Stil.

Jeg skal her ikke gaa nærmere ind paa en Behandling af
dd i Ord som stedda, graddi. Det undersøges bedst i
Forbindelse med bb i Ord som stubbr, stubbi ved Siden af stúfr, Tubbi
ved Siden af To/5, nyisL ribba (ovis macilenta eminentibus costis)
af rifj norsk Dial. tubba = fúfa, og i Forbindelse med mange
af Kluge i Pauls og Braunes Beiträge IX, 149-186 behandlede
Phænomener. Her er endnu meget dunkelt.

Jeg skal nu fremsætte min egen Forklaring af greddir. Det
forudsætter et Verbum * gr edda, der maa have betegnet "nære",
"føde", "fede", "mætte" eller lignende. Nu forekommer i
Angelsaksisk ofte et Verbum ge-reordian, Præt. ge-reordode, der
betyder "nære", "mætte", "beværte" og er afledet af gereord, neutr.
"Føde", "Maaltid", "Beværtning". Da ågs. reor d "Køst" svarer
til got. razda, oldn. rgdd, saa er det klart, at gereord "Maaltid"
forudsætter et urgermansk *ga-ra#da, og at et til gereordian svarende
oldnorsk Verbum vilde hede *gradda, Præter. *graddäða. Jeg
antager derfor, at greddir forudsætter et Verbum * gr edda "made",
"mætte", som har været nærbeslægtet med ågs. gereordian, og
som forudsætter en urgermansk Form *gara#dian. Der er ingen
anden Forskjel mellem *gredda og gereordian, end at det første

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:16:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1885/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free