Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandede sproghistoriske Bidrag (Sophus Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
tilhører ia-Klassen (første Klasse af svage Verber), det andet
ô-Klassen (fjerde Klasse). Dette Forhold har månge Analogier,
af hvilke jeg skal nævne en. Odens-Navnet Svfbrir betegner
efter min Mening "han, som stiller (de oprørte Bølger)" og
forudsætter et Verbum svfåra efter første Klasse, der har været
nær beslægtet med ågs. geswfårian efter 4de Klasse.
Skaldene bruge i Mannkenning grennir ganske som gredåir;
se Gislason Aarbøger 1884 S. 145 f. Stammeverbet er her
bevaret; thi hos Sigvat Skald heder det: hirðmenn, feirs svan
grenna l ... lens (OL s. h. 92, 13) og freJcir ernir \ endr feirs
Olafr grendi (Magn. s. g. 3, 9). Jeg er enig med Gislason i, at
dette grenna, der aabenbart intet har med gráðr at gjøre, paa
Grund af den Betydning, det maa have, ikke kan være afledet
af grannr, smal. Men ogsaa Gislasons Forklaring synes mig fra
Betydningens Side lidet tiltalende. Han afleder S. 144 dette
grenna af granni, Nabo, og gjengiver det ved "faa til at nærme
sig". Men jeg har hos Skaldene forgjæves ledt efter Exempler
paa, at de om sine Helte sige, at de faa Ravnene, Ørnene, Ulvene
til at nærme sig. Et saadant Udtryk synes mig altfor svagt og
ubestemt. Endnu mindre vilde, tror jeg, Skalden betegne Helten
som "han, der gjør Ravnen til sin Nabo".
Jeg kan ikke sikkert forklare dette grennir, grenna^ og det
Forklaringsforsøg, jeg i det følgende meddeler, skal kun
betragtes som et til Sagkyndiges Bedømmelse henstillet Spørgsmaal.
Da grennir efter al Sandsynlighed er synonymt med greddir,
ligger det nær at søge en formel Forbindelse mellem disse.
*gredda forudsætter, som før nævnt, et urgermansk *garazdian.
Af dette vilde *gara,8dmiz fem. "det at give Næring" være en
regelret Afledning. Det lange i foran n i en Form *garazdiniz
maatte siden falde bort i Genetiv Ental. Hvis vi nu antage, at
i faldt bort saa tidlig, at zd endnu ikke var blevet til dd, og
herfor taler den uomlydte Vokal i Former som lausn, lausnar,
saa opstaar Spørgsmaalet: hvilken Forandring undergaar
Lydforbindelsen zdn i historisk nordisk Sprog? bliver den til ddn som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
