Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandede sproghistoriske Bidrag (Sophus Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
S. 11: Guðreðr; S. 60: Guðreði; S. 63: Guðrøði; S. 236 i
Vers: Þorrg^r. l God. Ups. af Sn. E. geirrofr, geirrafar,
geirrofi (Sn. E. II, 300 f.); hallfravðr (303, 315), hallfreðr
mange Steder, hallfreðr (327). I Cod. AM. 748 af Sn. E.
hallfreðr (420), hallfreðr (439). I God. le£ af Sn. E. II, 590
sigradar, hvor Sn. E. I, 466 efter God. reg. har Sigröðar. I
Skáldatal efter God. AM. 761, 4to. Hallfrøur (III, 253). I God.
reg. af Sæmund. Edda geirrwfr, Acc. geirroð, geirrwd, Gen.
geirrofar; knefrwdr, knefrvdr, Acc. Jcnefrwf. Odds 01. s. Tr.
efter Stockh. Hskr. Hallfrofr S. 32 og oftere, Hallfroðar S. 60;
efter Ups. Hskr. Hallfroðr S. 64, Hallfroðar S. 68. Fms. I og
II efter God. AM. 61 fol. Hallfreðr ofte, Acc. Hallfreiß, Gen.
Hallfreyðar, Dat. Hallfreyði.
Navneledet -røðr er opstaaet af -frøðr, hvilken Forandring
jeg her ikke skal behandle. Navne paa -/høðr, -røðr er
udgaaede fra urgermanske Former paa -frifuz, hvorved dog maa
fastholdes, at flere mythiske Navne paa -røðr (-r$Sr) er
opstaaede i Vikingetiden ved Omtydning af fremmede Navne. Det
er sandsynligt, at ogsaa en urgermansk Form -friduz blev brugt
som andet Led i Navne, hvor andet Led ikke havde Hovedtone.
I Genetiv var den urgermanske Form -frijjauz. Dette blev i
Urnordisk til -frifoR, siden -frifaR. Ved regelret Indflydelse af
Endelsens Vokal blev -frifaR til -frefaR. Saaledes er den
historiske Form Hallfreðar forklaret.
Jeg antager fremdeles, at allerede i Urnordisk første
Stavelses Vokal i Nominativ og Accusativ blev e, at -frifuR blev til
-freJiuR. Denne Forandring kunde foranlediges ikke alene
derved, at Genetiv havde faaet e, men ogsaa derved, at Vokalen
som hørende til andet Led ikke havde Hovedtone. Den i
historisk Nordisk fremtrædende Form -frøðr synes mig at
maatte være opstaaet ved ^-Omlyd af -fref UR. Brydning kunde
her ikke indtræde, fordi r gik i Forveien.
Dativ skulde efter Lydlovene hede -friði af urnord. -frijjiu.
Men i Dativ trængte sig ind dels e fra Genetiv, dels e fra No-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
