Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvett (Konrad Gíslason, Joh. Fritzner)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
cKalt vatn augum,
en kvett tönnum,
lérept líki.
Låt mik [aptr] i sjó!1
- Dregr mik engi
í degi síðan
mafor upp í skip
af marabotnum!3
Omfanget af havmandens svar, der består af de tre første verslinier,
er syntactisk givet. Den første verslinie er = kält vatn er bezt
augum. Den anden verslinie er = en kvett er bezt tönnum. Den
tredje verslinie er = lérept er bezt líki. Men verslinie 4 er
havmandens utålmodige og (i henhold til, at kongen allerede havde ladet
ham "slippe over Borde") næsten bydende forlangende om strax at
blive løsladt; hvilket, som det synes, også öieblikkelig sker. Følende
sig fri igen, udtaler nu havmanden, i den anden cvisuhelmingrj, sin
fra hjertets dyb kommende beslutning aldrig mere at lade sig fange
af noget menneske. - Dette er min opfatning. Fritzner derimod
mener, at det er "urigtigt med Gislason at dele dette Yers saaledes,
som om der ingen Sammenhæng var mellem den 3dje og 4de Linje".
Hertil må jeg svare, at den eneste sammenhæng, den eneste
forbindelse, der i virkeligheden synes at finde sted mellem disse to
verslinier, nemlig den forbindelse, der ligger i allitterationen, har i det
mindste jeg aldrig taget, aldrig kunnet tage, feil af. Men på
inter-punctionen bör denne forbindelse ikke have nogen indflydelse. Og
efter min formening er punctum efter líki - mellem de tre, ligesom
sammenvoxede, indicativiske sætninger på den ene side og den
selvstændige imperativiske sætning på den anden -, altså mellem
verslinie 3 og 4, ligefrem en syntactisk nødvendighed2. Hvis der nu
mellem disse to verslinier ikke findes nogen anden objectivt given
forbindelse end den, jeg har anført, ser jeg ikke rettere, end at den
"Sammenhæng", jeg skal have overskåret, kun existerer i Fritzners
subjective opfatning. Denne opfatning vil han begrunde "allerede"
derved, at min - d. v. s. den i virkeligheden syntactisk givne -
"Deling" skulde være "uberettiget, fordi man i Almindelighed maa
gaa ud fra, at hver af de to Halvstrofer, hvad Meningen angaar,
skulle udgjøre en Helhed for sig". Altså: når noget gelder f. ex. i
1 Den senere indskudte stavelse i denne verslinie er (- ikke mik, der
ikke kan undværes; men -) åbenbart aptr. Forvanskeren har måske
tænkt på den sidste linie i havmandens første ’visa’,
vilk (eller vil ek) aptr í sjó,
hvor aptr y både formelt og materielt, er på sin plads.
a Når forfattere eller udgivere sætte comma i stedet for punctum, har
dette uden tvivl ikke sjelden sin grund i en stræben efter at skjule
eller ligesom bøde på en mindre heldig^ stil. Men så vidt jeg kan se
trænger havmandens her omhandlede cvisa’, hvor indhold og form ere
fødte samtidig og congruere fuldstændig med hinanden på alle puncter,
ingenlunde til slige interpunctionskunster.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
