Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvett (Konrad Gíslason, Joh. Fritzner)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
279
Svall, fås gekk með gjallan
Gauts eld hinns styr beldi
gláfofcéðandi Grfåar,
ffunnr. Komsk C/rör at brunni.
8) Jeg skal endnu kun tilföie, at en cvisa’ på 10 linier består af fem
udprægede helheder (cfimtungar3), og kan således ikke deles i
ens-dannede chelmingarj. Altså: Ikke engang for formens vedkommende
var principet cvisuhelmingr:> gennemført. I det jeg henviser til
Kräku-mál, tillader jeg mig at anføre havmandens første cvísaj (Hálfssaga
cap. 7 cvisaJ 1) som exempel:
Ek sé lýsa
langt står í haf.
vill danskr konungr
dóttur hefna.
hann hef r úti
ótal skipa -
býðr [hann] Björleifi
hôlmstefnu til.
Varastu [vitr], ef fú viltl.
Vilk aptr i sjö.
Den opfatning, jeg nu har søgt at begrunde, characteriserer Fritzner
ved at sige, at jeg tillægger spörgsmålet hvat er manni bezt? "en
utilbørlig Indflydelse paa Tolkningen af det omhandlede Yers"; hvorpå
han fortsætter: "Ser man nøiere til, vil det nemlig neppe kunne
nægtes, at der ogsaa i den fjerde Linje gives Svar paa Spørgsmaalet,
om end ikke saa ligefrem som i de foregaaende. Ti naar Havmanden
skal besvare det, er han dog vei berettiget til ogsaa at tage sig selv
med blandt de menn, hvilke det gjælder, om han end ikke er nogen
mennskr maðr, og naar han siger lát mik aptr í sjo, da ligger jo
deri indesluttet det Svar: "mig er Søen bedst"". Hertil må jeg
bemærke følgende. 1) En berettigelse kan haves uden at der göres
brug af den. 2) I følge fremstillingen Hálfssaga cap. 7 kan man ikke
antage, at havmanden har fundet et sådant behag i sine
cfornuft-begavede3 medskabninger på landjorden, at han har følt sig fristet til
at stille sig i classe med dem. "Intet Menneske" hedder det "fik et
Ord af ham", indtil et optrin i kongens hal - majestæten fandt sig
nemlig foranlediget til at slå sin hustru og sin hund - havde
fremkaldt hans latter. cHvi leer du?5 spurgte Kongen. cFordi3, var
Havmandens Svar, cdu handlede daarligt, idet du slog dem, der skulle
frelse dit Liv*. Elske dem, der havde berøvet ham friheden, har
havmanden neppe kunnet. Og med sit klare indblik i fremtiden må
han have følt sig som et höiere væsen end menneskene med deres
åndelige blindhed. Hvorfor han skulde have villet henregne sig selv
1 Det uægte ord i denne linie er uden tvivl vitr, da dette ord forstyrrer
allitterationen, og da det, som indeholdende en compliment, ikke
synes at passe i havmandens mund. Med Sievers (Skaldenmetrik II
28815) anser jeg naturligvis også hann i verslinie 7 for senere indskudt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
