Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvett (Konrad Gíslason, Joh. Fritzner)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
til disse, er derfor ikke let at indse. Man må et öieblik sætte sig
i hans sted. Han kan have haft en trykkende følelse af slægtskab,
ikke ganske ulig den, mennesker kunne have over for aben: C8imia
quam similis turpissima bestia nobis*. Men det har så været det
hele! Først løftet om at blive sat på fri fod kunde bevæge ham til
at ytre sig videre end ovenfor anført. 3) öine, tænder, hud,
havmand forekommer mig at være en lidt löierlig parallelismus. 4) Men
skulde havmanden alligevel virkelig have villet udtrykke: "mig er
Søen bedst", vilde den hele cvisuhelmingr3 have lydt f. ex.
Kält vatn augum,
en kvett tönnum,
lérept líki,
lögr marbyggvi.
Dog vilde man, i stedet for marbyggvi, snarere have sat mér sjálfum,
da dette udtryk er endnu simplere og således stemmer endnu bedre
overens med tonen i den hele Visa31. 5) For mig står det som
noget uomtvisteligt, at Lát mik í sjó (havmandens Vísa3 64) er en
art gentagelse af Vilk aptr í sjó (havmandens Vísa* l10). Det i en
mild tone udtalte ønske Vilk aptr í SJQ er ved omstændighederne
blevet ligesom potentseret til det til en befaling grænsende forlangende
Lát mik í sjó/
At kvett skulde kunne stå i stedet for Jcveitt (- e i stedet for
ei -), forekommer muligvis Fritzner ikke meget sandsynligt. Men
skönt jeg ikke har haft min opmærksomhed mere henvendt på denne
end på andre afvigende skrivemåder, tror jeg at turde påstå at have
lagt mærke til over 300 exempler i gamle skindbøger på e é, g ^,
(K i stedet for ei. Deriblandt, alene i ét håndskrift, a) 6 exempler
på é foran t eller tt (Frumpartar side 140-141), hvilke exempler
jeg her anfører med sædvanlig retskrivning (dog uden at forandre é
til ei): hét fortid af bita, ret fortid af rita, vet véd, létað (i st. for
létat) tillægsform af leita, varðvéta, vafåvétto; b) 21 exempler på
e foran t eller tt (Frumpartar 1401"10), hvilke exempler jeg her
ligeledes (også uden at forandre e til ei) anfører med sædvanlig
retskrivning: etr (på 3 steder) istedet for eitr gift, hetir hedder, let for-
1 Angående denne .- set fra et nyere islandsk Standpunct påfaldende -
brug af sjálfr skal jeg henvise til et par steder:
a) i følge Jómsvíkinga-saga (Fms. XI 141; Cederschiöld efter 7, side
3022-23; Q. af Petersens efter 510, side 86; samme efter 291, side
11818-20; jf. Flat udg. I 194) kvæder Vagn Ákason: Sigvaldi hefr
setta \ själf a oss und Jcylfu; \ en fárhugaðr fnauði \ fór (ferr?) heim
til Danmarkar.
b) Egill Skall, (sagaen cap. 59): "Lögbrigðir hefir lagða, \ landálfr!
fyrir mér sjálfum \ (blekJcir broðra söJckva \ brúôfang) vegu lánga".
c) Björn breiöv. (Eyrb. cap. 40, GhM. I 754-756): ef áttgöfug ætti \
auðbríJc sunu glíka \ (enn emk gjarn til Gunnar \ gjalfrelda) mér
sjálfum.
d) Bergbúa-þáttr (’Nordiske Oldskrifter’ XXVII 128): {(breitt er und
brún at líta \ bjargálfa mér sjálfum".
Jf. gulli mælti Pjazi sjálfr FornyrÖadrápa 86.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
