Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Egils-saga's Forhold til Kongesagaen (G. A. Gjessing)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
ok virði hann mest," efterat dog Opfostringen hos Thorer Herse
allerede tidligere er nævnt, Hkr. p. 66. OH. p. 3 og 4
derimod har begge Satser adskilte: p. 3 i Sønneopregningen: "hann
var uppføddr i fiorðum með Pori hersi Hroallz syni" og p. 4 i
Landsdelingen: "Eiricr var med Haralldi feðr sinom (== Hkr.
p. 74). honum unni hann mest sona sinna oc virði hann mest"
(sidste Passus mangler i Egs. p. 71). Efter dette kunde det
synes rimeligt at antage begge Satser for oprindeligt
sammenhængende Text og for Laan i Egs. fra et enkelt Sted i Hkr.
eller dens Kilde; dog maa med Hensyn til Adskillelsen af
Ledene i OH. bemerkes, at Fostringen synes efter
Tankesammenhængen at passe bedst i Sønneopregningen, men Forkjærligheden
for Erik bedst i Landsdelingen, og at den udtrykkelige
Angivelse af Opfostringsstedet for Eriks Vedkommende kan have
havt sin specielle Grund, idet Moderen ikke er indenlandsk og
dør kort efter hans Fødsel, selv om det efter Sammenligning
med Haraldstaatten i Flat. kan være tvivlsomt, om
Opfostrings-stedet oprindelig har været udtrykkelig nævnt for alle
Sønne-grupper som i OH. Fremdeles maa ogsaa erindres, at
Sammenslutningen af Ledene i Egs. p. 71 og Hkr. p. 72 kan i begge
være foranlediget ved Betydningen af Faderens Forkjærlighed,
i Egs. ved Eriks senere Forbøn, i Hkr. ved hans rigelige
Udrustning.
Ligesom det herefter er vanskeligt at afgjøre, hvorvidt de
her omhandlede to Led er oprindeligt sammenhørende, saaledes
vil det være endnu usikrere at forsøge paa at bestemme deres
Plads i Grundtexten. Det synes mig rimeligt, at Egs. i c. 36
gjør Laan fra forskjellige Steder: om Storgaardene for at
begrunde Haralds Vintersæde paa Rogaland eller Hørdaland (p.
7), 72) fra Slutningen af Haraldssagaen, om Opfostringen til
Begrundelse af Eriks Ophold hos Thore Herse fra
Sønneopregningen, og endelig om Haralds Forkjærlighed for Erik til Støtte
for hans Forbøn fra Landsdelingen. Disse Afsnit af
Haraldssagaen, antager jeg, har staaet i den historiske Text (Grund-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
