Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Biskop Isleifs Krønike (Gustav Storm)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
henføres til Misforstaaelser eller til forsætlig Afvigelse for at
redde Sagaen for Historien, d. e. alt er afstreifet, som strider
mod Saxo.l Mærkes kan maaske, at enkelte Navne minder
mærkeligt om den Maade, hvorpaa Peder Claussøn senere
gjen-gav dem, f. Ex. 3575 Skiodzvad (P. C. Skodsvad, Ynglingasaga
Skiotansvað), 36322 Slonger (P. C. Slønger, Yngl. Støngvir), 36420
Omund (P. C. ligesaa, Yngl. Onundr), 366 13 Hiaruer (P. C.
Hier-var, Yngl. Hiorvarðr) o. s, v.
Tillæggene til Saxos 10de -14de Bog maa gjennemgaaes hvert
for sig, idet her Forholdet til Kilderne er noget mere kompliceret.
S. 377-78 fortæller om de fangne Jomsvikinger, om Bues
Søn Sigurd, Björn Bretske og Vagn Aakessøn efter Olav
Trygvesøns Saga (Fnm. S. I c. 90, Bergsbók c. 83)2. Naar dette
indledes med "Biskop Biørn skriver i den norske Krønike", maa, som
jeg før har oplyst, Forf. af Jomsvikingadrápa (Biskop Bjarne)
være opfattet som Sagaens Forfatter eller rettere Citaterne "þess
getr Bjarni biskup" (S. 181), "sem Bjarni biskup segir (S. 182)
og "sva segir Bjarni biskup" (S. 183) være opfattede som Citater
af et Værk af Biskopen, inddraget i Sagaen.
S. 378-79 fortæller om Jomsborgs Anlæg ved Harald
Blaa-tand, om Strutharalds Sønner Sivald, Torkild og Hemming og
om Greven af Borgenholms Sønner Bu hind tycke og Siuard hin
huide. Stykket gjenfindes i Fagrskinna c. 50, dog saa, at den
Oplysning, at Sigvald var fra Skaane og havde en 3die Broder
1 Herom se mine Bemærkninger i Snorre Sturlassøns
Historieskrivning S. 213, jfr. Brandt, anf. Skrift S. 128 f.
a Skjønt jeg allerede i "Snorre Sturlassøns Historieskrivning" har gjort
opmærksom paa, at Uddragene kun stemmer med Olafssaga, og
Pastor Brandt kjender og citerer mit Skrift, gjentager han dog i sin sidste
Bog (S. 130), at dette Stykke om de fangne Jomsvikinger "er en kort
Gjengivelse af hvad der læses i Jomsvikingasaga c. 47 og 48", hvilket
er aldeles urigtigt. Jomsvikingesagaen blev først kjendt i Danmark
c. 1590 gjennem Arngrim Jonssøns latinske Oversættelse, og intet
Haandskrift af Jomsvikingasaga kom til Danmark før i 2den Halvdel af 17de
Aarhundrede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
