Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Biskop Isleifs Krønike (Gustav Storm)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
første Bygning, huor huer haffuer først forfaldet for Landett
som did seilede aff Norrig at bo, oc de toge sig Boested oc
gaffue Steden Naffn, som de bygde paa, med huis Viger oc
Fiorder hoes var. oc døde Biskop lisleiff Anno Christi 1080".
Allerede Arne Magnussøn har indseet, at Peder Claussøn her
har tænkt paa et Haandskrift af Olav Trygvessøns Saga, og
dette bekræftes derved, at Peder Claussøn her og andensteds
(navnlig under Islands og Færøernes Beskrivelse) laaner af et
endnu bevaret Haandskrift af samme Saga, Bergsbók i Stock
holm, der desforuden har optaget Olav den helliges Saga og
saaledes netop omfatter Norges Historie fra Harald haarfagre
til Magnus den gode samt Uddrag af de islandske
Landnams-sagaer. Imidlertid indeholder Bergsbók ikke nogen Paastand
om at Isleif er Olafssagaens Forfatter, og paa den anden Side
er Peder Claussøn for godt bevandret i det gamle Sprog til at
falde i samme Fristelse som Christiern Pedersens
Hjemmelsmand; han maa altsaa være kommen til sin Theori ad andre
Veie. Og da ligger det nærmest at antage, at han af Vedels
Saxo har lært "Biskop Islev og hr. Arved" at kjende som
Sagaforfattere, at han i Ærbødighed mod den danske Historiker har
modtaget denne Theori som den skjære Sandhed og saa
fortolket den efter sine Kundskaber i Norges og Islands Historie.
Han kjendte baade Biskop Isleivs og Åre Prests Levetid saa
godt, at han kunde skjønne at ikke hele Kongesagaen var
forfattet af dem; men naar han havde for Øie, at Biskop Isleif
døde i 1080, laa det nær at gjætte paa, at et Værk, som
stansede c. 1050, i sit Grundlag stammede fra Isleif. Ares
Betydning lærte han at kjende fra Fortalen til Olav d. helliges Saga,
og Snorre Sturlassøn fandt han citeret i Bergsbogen, medens
han vistnok lige lidet kjendte disses Værker, som han derfor
undlader nærmere at omtale1. Senere blev han, som vi vide,
1 De Stykker i Islands Beskrivelse, som er laante fra Snorres
Kongesagaer, synes senere indskudte i Fortællingen og stammer vistnok fra
en senere Overarbeidelse (jfr. Fortalen til min Udgave S. LIX).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
