Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandede sproghistoriske Bidrag. II (Sophus Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
351
af Törd Kolbeinssøn, som anføres i Heimskr. 01. s. h. 23, 2 og
i Knýtl. Fms. XI, 198, skrives efter et Haandskrift ýglig hggg
(i Halvrim med eggjar\ efter et andet æglig h. Men det
oprindelige er her snarere ugglig; i 01. s. h. Chria. 53 S. 25 staar vglig.
Den samme Overgang fra æ til ý, som i ýgr = ægr,
antager jeg i oldn. ýki n., Overdrivelse, Dat. pl. ýkjum. Bjørn
Hal-dorsen har ogsaa Verbet ykja, overdrive. J. Grimm og
Vigfusson har afledet ýki af auka. Men herimod strider Vokalen,
da au ikke ved i-Omlyd kan blive til ý. Dog antager ogsaa jeg
et fjærnere Slægtskab med auka. Efter min Mening er ýki
opstaaet af *oki, *wöM, der hører sammen med *wakan, vokse,
*wokian, øge. Ordet er dannet ligesom f. Ex. hlægi, græti. For
at wakan i Germansk har været brugt med Betydning "vokse",
taler ågs. wacan, opstaa, hvoraf wôcor, Afkom, oht. wuohhar,
fructus, incrementum, nht. Wucher, ikke blot "Aager", men
ogsaa: Udvækst paa et Træ.
Som Sideform til det nu brugelige norske Dialektord Drøgje
n. eller Drøgjende, der betegner Knippe til at drage, anfører
Aasen fra Valders Dryg j ei. Ogsaa her er altsaa ý opstaaet af
æ, uden at jeg tør sige, at ý her er bevaret fra gammel Tid.
hækill m., Knæled paa Dyrs Bagben, forekommer f. Ex.
Norg. g. Love I, 209. Det er beslægtet med höll. hak, tydsk
hacke, Hæl. Ordet bruges endnu rundt om i Norge og udtales
paa mange Steder med langt lukket ø. Men i Vraadal, Bø,
Sauland i Telemarken har jeg hørt det udtalt Jiykjyl (i 1ste
Stav, langt lukket y, i 2den kort y\ kj betegner den palatale
Lyd). Formen med y i første Stavelse har jeg ogsaa hørt i
Gudbrandsdalen, og den anføres af Aasen fra det Trondhjemske.
Jeg antager, at den her behandlede Overgang i
Norsk-Is-landsk fra æ til ý er fremkaldt ved en følgende Palatal, ligesom
«-Omlyden i oldn. degi, dreki, ekit o, s. v., i glsv. asikia, gutn.
figia = fægia, jfr. Leffler Tskr. f. Fil. N. R. II, 290 f., mine
Bemærkninger III, 273, og som Vokalforandringen i de her II,
S. 343 af Tamm anførte gammelsvenske Former, af hvilke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
