- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Andet Bind. 1885 /
354

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandede sproghistoriske Bidrag. II (Sophus Bugge)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

354

Stand; ogsaa: tilrede, pudse, pynte" (Aasen). Altsaa ogsaa her
er det synonymt med búa.

Det norrøne véla> besørge, sysselsætte sig med, er efter min
Formodning opstaaet af en Grundform *wihalian, der efter fast
Regel blev til. *wéhalian, *wéhlian. Det svarer, med Undtagelse
af Afledningsendelsen, ganske til litau. weikaloti, der har
samme Betydning: besørge (med Accus.), beskjæftige sig med.
Det er afledet af et Nonien *wlhala (forudsat, at Ordet, som jeg
formoder, har været Intetkjøns- og ikke Hunkjønsord), der har
svaret til litau. ivetkalas, Forretning, Syssel, Beskjæftigede.
Stam-meverbet er litau. welk-ti, gjøre, have at bestille. Af det
tilsvarende Verbum er der flere Spor i Germansk; paa Oldhøitydsk
forklares saaledes lat. faciendo ved wihanto. Jeg har i
Bezzenbergers Beitr. III, 113 paavist en anden Afledning af samme
Verbum i Oldnorsk: veig, Kraft, Dygtighed, der svarer til
litau. veka.

En tidligere Form for "besørgede" var altsaa *véhlido; deraf
opstod regelret veita. Nu er det klart, at *vélda "besnærede",
der ikke længer kan paavises, er blevet til veita ved Indflydelse
af veita "besørgede". Formerne væla og væla skal jeg ikke i
denne Forbindelse omhandle.

Det norrøne héla f. betyder "Rim", "Rimfrost". Ordet
bruges endnu i mange norske Bygdemaal. Ogsaa i nord- og
midtsvenske Dialekter: hela i Vestmani, og Närike, heila i Hels., ila
med tykt l i Dalarne (Rietz 255 a; Noreen Ordlista 84).
Adjektivet heldr "rimet" forekommer i Sturla Tordssøns Hrafnsmál
(fra 1264) Fms. X, 124, hvor Formen héldum med d er sikret
ved Stavelserim med hafaldar, og hos Einar Skulessøn (ved
Midten af 12te Aarh.) Sn. E. I, 328, hvor Formen héldum er sikret
ved Stavelserim med haustkgld. I Jómsvíkingadrápa 16 lader
det sig ikke bestemme, om Haandskriftets helldir rigtig gjengiver
den af Skalden brugte Form, da Stavelserim her mangler. Men
hos Amor Jarlaskáld (ved Midten af Ilte Aarh.) er Formen
héltum med £ sikret ved Stavelserim med salt (Sn. E. I, 498 =

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:16:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1885/0358.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free