Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tonelagene i dansk (Johannes Bennike)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
379
Når Grundtvig skriver, at stavelser med sammensat efterlyd ikke
kan modtage rullende tonelag, men får løbende istedenfor, når den
sidste medlyd er en af de hårde (tonløse), så er det vei rigtigt nok,
når man kun holder sig ti] den virkelige Lyd, der findes i
folkemunde, og ikke lader sig narre af skrifttegnene; thi retter man sig
efter dem, så skulde jo ord som "femten" og "lumpen" regnes til
løbende tonelag, mens forstavelserne dog i virkeligheden udtales med
rullende tonelag (således som dette bestemmes nedenfor). Hermed
hænger det nu således sammen, at der i virkeligheden i tvangfri
udtale ikke høres nogen explosivlyd efter m’et, således som der findes
i skrift. Når man udtaler "femten", lukkes læberne, når m’et
begynder at lyde, og endnu, mens de er lukkede, føres tungen op i
n-stillingen; den nye stavelse føres frem med n som sonant og eneste
lyd i sidste stavelse. Det har så kun lidt at sige, enten læberne
åbnes straks, når n’et har begyndt at lyde, eller først senere; ja, de
kan endogså holdes lukkede lige til stavelsens slutning, uden at
lydindtrykket forandres videre; thi den blanding af m og n, der
fremkommer, når læberne holdes lukkede, lyder meget nær som et rent n.
Om explosion er der i ethvert fald ingen tale, så der høres hverken
t-lyd eller p-lyd. Med ordet "lumpen" forholder det sig på lignende
måde, idet læberne, ialfald overmåde ofte, holdes lukkede indtil n’et
er begyndt at lyde. I "lunten" høres heller ingen t-lyd.
Kuliende tonelag.
Efter Grundtvigs opgivelse har dette tonelag kort selvlyd med
efterfølgende lang medlyd. Hvorvidt dette er rigtigt skal jeg senere
komme ind paa, men jeg vil først vise, hvorledes accentforholdene
stiller sig. Jeg finder da, at såvel åndetrykket som tonen er faldende.
Det falder let i øret, når man sammenligner ordene i de følgende to
rækker, hvoraf de i første række har løbende, de i anden rullende
tonelag:
baldame fel vél kun sølv ven
falme føtye vælge kunne kølle vende.
Andetrykket og tonen falder dog ikke i alle stavelser, der skulde
høre til dette tonelag, lige meget; men dette hænger sammen med
en anden sag, som jeg nu skal komme ind på. Det er nemlig ikke
således, som Grundtvig skriver, at alle de stavelser, der hører til dette
tonelag, ender på lang medlyd, i alt fald bliver begrebet "lang medlyd"
så overmåde rummeligt; thi der er stor forskel på de "lange" med-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
