Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tonelagene i dansk (Johannes Bennike)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
383
baldame
engblomst
kun
vei
kul
fald
eng
bund
væld
kuld
falme
engle
dundre
vælge
ulme.
Standsende tonelag.
Her er, ifølge Grundtvigs beskrivelse, selvlyden lang; men den
afbrydes ved et stød eller en momentan afbrydelse.
Ånde- og tonebevægelsen er overensstemmende med stødende
tonelags, kun fuldføres her i selve selvlyden, hvad der i stødende
tonelag først kommer frem i den tonende medlyd. Dette fremhæver
Verner også (i sin afhandling i Anz. f. d. Alterthum); men jeg kan
ikke være enig med ham, når han så mener, at stemmen efter
"stødet" først kommer til at lyde i den følgende stavelse. Også Sievers
mener (Grundzüge der Phon. 168), at der i ord, der ender på
selvlyd, kun følger et tonløst pust efter stemmeridsens åbning. Jeg er
dog overbevist om, at man også hører den tonende selvlyd, og jeg
stemmer deri overens med Grundtvig; men det er atter her kun en
kort afbrudt lyd, man hører; og følger der flere bogstavlyde efter i
samme stavelse, da bliver de her som i stødende tonelag tonløse.
Det danske strube-r kan selvfølgelig ikke blive tonløst; men det
begynder at lyde, så snart stemmeridsen åbnes. Af andre lyde er n
den, der bedst kan blive tonende efter selvlyd, der har stødtone, og
da navnlig efter e, i og y. Tungen har jo nemlig under udtalelsen
af disse selvlyde en stilling, der er så nær hen imod ^-stillingen, at
en overgang til denne meget hurtigt kan finde sted og rø-et således
blive tonende som i ordene vin, ren, syn- Ord med tonløs medlyd
er: ran, lim, sul, säl, ed, fod, pil, råd, lun.
Jeg må også her gøre indsigelse imod, at Grundtvig kalder
selvlyden i dette tonelag lang uden videre; ti ligesom det viste sig,
at den "lange" medlyd i stødende tonelag ikke var så lang som den
lange medlyd i rullende tonelag, således er heller ikke selvlyden i
standsende tonelag så lang sora selvlyden i skridende tonelag, skønt
den dog er længere end selvlyden i løbende tonelag*), Til
sammenligning opstilles her ord af standsende og skridende tonelag:
gul ren tro spæd söl dag brug
gule rene trolig spæde sole dage bruge.
*) Efter at nærværende Afhandling var skrevet, er jeg blevet
opmærksom på, at E. Jessen (i Tidsskr. f. Phil. og Pæd. U) allerede tidligere
har peget på dette forhold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
