- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Andet Bind. 1885 /
384

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tonelagene i dansk (Johannes Bennike)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Efter at nu de enkelte tonelag er undersøgte, er det rimeligt,
at man gør det spørgsmål, om de fem tonelag på sprogvidenskabens
nuværende standpunkt kan forsvares som inddelingsklasser for alle
danske stavelser. Herpå tror jeg, der må svares benægtende. Alene
det, at tre så forskellige ting som lydlængde, tone og åndebevægelse
indbefattes under begrebet „tonelag“, vækker tvivl om, at alle
danske stavelser skulde kunne indordnes under sådanne fem tonelag,
når det fordres, at alle stavelser i hvert tonelag skal være
fuldstændig ligestillede med hensyn til disse tre ting. Det har da også vist
sig gennem ovenstående undersøgelse, at en sådan indordning ikke
lader sig gennemføre. Løbende tonelag deler sig i to klasser (på
grund af forskellig expirationsaccent), rullende tonelag mindst i to
(på grund af forskellig lydlængde), og endelig bliver der en del
stavelser, der må lukkes ude af skridende tonelag, da deres selvlyde
ikke er så lange, som de øvrige stavelsers af dette tonelag. Skulde
nu hver af disse afdelinger være tonelag, fik vi otte tonelag, og jeg
tror snarere, at man kom til at forøge end formindske tallet, hvis
man nøje vilde undersøge sprogets hele ordforråd og i alle mulige
sammensætninger. Jeg mener dog ikke, at man bør danne flere nye
tonelag, men ser hellere, at man kom helt bort frá at tale om
tonelag, når man rent videnskabeligt vil undersøge sproget. Så vilde
kraften mere blive anvendt på undersøgelsen af lydlængde, tone og
åndebevægelse hver for sig, og det var sikkert heldigt, da navnlig
lydlængde kun egner sig lidet til at behandles sammen med tone og
åndebevægelse. Også disse sidste er bedst tjænte med særskilt
behandling hver for sig, skønt de sikkert i dansk følges temmelig
regelmæssig ad.

Inddelingen efter tonelag vil endda kunne have nogen praktisk
betydning, når man kun vil angive enkelte hovedgrupper uden at
tage det så nøje med grænserne.

        Maj 1884.

                                                JOHANNES BENNIKE.

======


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:00:52 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1885/0388.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free