Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Tidsforholdet mellem Kongespeilet og Stjórn samt Barlaams og Josafats Saga (Gustav Storm)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
eneste Støtte for, at Sagaen var oversat af Haakon Sverressøn, er
Abbed Arngrims Beretning om Biskop Gudmund d. helliges Ophold
i Norge, og denne Autoritet er, som ogsaa Maurer har paavist,
usikker. Hans Ord er (Bp. sögur II 54): "þat var i upphafi ríkis herra
Hakonar konungs Sverrissonar. enn ei kunnu vér greina hvar
Gruð-mundr biskup kom til hans. en þat er skrifat at herra konungrinn
tok hann kiærliga. er þat ok liklig saugn firir þa sauk at Hákon
konungr unngi hefir verit hinn mesti höfðingi ok hofsemdar maðr.
ok allt aa Island lifir hans verka þat er hann hefir snarat með
ein-kanligum stil saugu Barlaam ok Josaphaat er voru aa daugum
Da-masi pafa ok sæls Jeronimi." Det synes mig her værd at lægge
Mærke til, at medens Abbed Arngrim under Omtalen af de
histori-riske Begivenheder ved Aar 1202 kalder den daværende norske Konge
Haakon Sverressøn, bruger den samme Arngrim, naar han taler om
Oversætteren af Barlaams Saga - og kun her - Navnet "Haakon
konungr ungi"; dette forekommer mig nemlig at vise, at Arngrim
har enten selv seet paa Island et Exemplar af Sagaen, som har
havt en Paaskrift om, at "Hákon konungr ungi hefir suarat" eller
ialfald hørt et saadant islandsk Exemplar omtale; naar han nu antog,
at denne "Håkon unge" var den samme som "Haakon Sverressøn",
var det naturligt, at han under Omtalen af den sidste ogsaa lagde
sin Lærdom for Dagen ved at citere Haakon Unges Oversættelse af
Sagaen. Men først naar det kan bevises, at Haakon Sverressøn
ogsaa af andre dengang benævntes Haakon d. unge, kan Abbedens
Formodning faa nogen Betydning for Spørgsmaalet om Oversætteren.
Men Sagen er jo, at ved Kongenavne bruges altid "den unge" i
i Modsætning til en enten nys afdød eller endnu levende ældre Konge
af samme Navn; ligesom Valdemar d. unge stadig faar dette Tilnavn
for at skilles fra sin Fader Valdemar den gamle eller som Sigurd
Mund (f 1155) i en norsk Kongerække fra ca. 1280 (N. g. L. I 339)
kaldes "Sigurðr konongr vngi" i Modsætning til sin Farbroder Sigurd
Jorsalfare (f 1130), saaledes kan kun den Konge kaldes Haakon
den unge, som er senere end en lidt ældre Haakon. Jeg tvivler
saaledes ikke om, at Birkebeinerne ved Aar 1217 adskilte Haakon
Sverressøn og hans Søn Haakon ved at kalde den første Haakon
den gamle og den sidste Haakon den unge, og senere, da Kong
Haakon Haakonssøn selv blev Fader til en yngre Kong Haakon,
maatte man skille mellem dem ved at kalde Faderen "Hákon konungr
gamlia og Sønnen "Hákon konungr ungi", hvad der ogsaa stadig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
